Mange virksomheder, der køber eller forarbejder stål, læser, at det digitale produktpas snart også oplyser noget om materialets CO2-fodaftryk. Det er korrekt: et produkts miljøpåvirkning, herunder emissioner fra produktionen, er en af de datakategorier, som EU's forordning om økodesign nævner som muligt indhold i et pas. For stål og jern er dette emne følsomt, fordi råstålproduktionen kræver relativt meget energi, og emissionerne pr. ton varierer meget mellem produktionsruter.
Det vigtigste punkt, som spiller en rolle i øjeblikket: den præcise beregningsmetode for det CO2-fodaftryk er endnu ikke fastsat. Der arbejdes med en europæisk metodik for miljøfodaftryk, men hvordan denne metodik konkret implementeres for stål og jern, hvilke produktionstrin der medtages, og hvordan genbrugsprocenter håndteres, skal stadig fastlægges i den delegerede retsakt for denne produktgruppe. Hvis man nu forventer et præcist tal på et pas, kommer man altså for tidligt.
Hvorfor CO2 får en plads i passet
Det digitale produktpas er beregnet til at gøre data om et produkt tilgængeligt gennem hele dets levetid, fra råstof til genbrug. CO2-fodaftrykket hører hertil, fordi forordningen lægger vægt på økodesign, og emissioner er en af de mest brugte indikatorer herfor. For stål og jern kommer det desuden til, at sektoren i længere tid har været under europæisk opsyn på grund af energiintensive produktionsprocesser og grænsegiver på CO2 ved import, som uafhængigt af produktpasset allerede kræver emissionsdata.
Det betyder ikke, at hver stålbit snart får et individuelt målt tal. For mange materialer arbejdes der med gennemsnit pr. produktionsrute eller pr. fabrik, suppleret med data om oprindelse og genbrug. Hvis man præcist vil vide, hvordan forordningen håndterer begreber som miljøpåvirkning og produktgruppe, finder man en generel forklaring på de hyppigst stillede spørgsmål om det digitale produktpas.
Hvad det betyder for jeres virksomhed
For de fleste små og mellemstore virksomheder, der forarbejder eller sælger stål videre, kommer CO2-informationen ikke fra egne målinger. I praksis leveres denne information normalt af producenten eller importøren, som er ansvarlig for indholdet af passet. Hvilken rolle jeres egen virksomhed spiller, og hvad det betyder for jeres forpligtelser, afhænger af, hvordan forordningen præcist skelner denne rolle. Et overblik over, hvordan disse roller er inddelt, og hvad de omfatter, findes på kendskabsbanken pr. situation.
For indkøbsafdelinger er det dog relevant at vide, at CO2-data snart kan blive en fast del af leverandørinformationen, sammen med andre tekniske specifikationer. Hvis man nu allerede tilpasser kontrakter eller indkøbsbetingelser, er det klogt at tage højde for en datakategori, der kan ændre sig, når de endelige beregningsregler bliver kendt.
Hvad kan De allerede gøre nu
Uden at foregribe regler, der endnu ikke er fastsat, er det alligevel værd at undersøge, hvilke CO2-data jeres nuværende leverandører allerede har. Mange stålproducenter offentliggør miljødeklarationer eller lignende dokumenter, og disse kan muligvis være et brugbart grundlag, når den officielle metodik er fastsat. Det er også nyttigt at vide, hvilket system jeres virksomhed bruger til at registrere produktdata, og om systemet kan modtage og videregive et ekstra datafelt som en CO2-værdi. Hvordan sådan en dataflow i praksis opbygges, kan ses på siden om dataenes oprindelse.
For at afgøre, om og hvornår dette præcis kommer til at gælde for dine egne produkter, er den officielle tekst i forordningen og den tilhørende delegeret handling det rette sted at søge, suppleret med juridisk rådgivning, hvis der er tvivl herom i din situation.
Få selv overblik over din situation
Vil du vide, hvordan denne udvikling forholder sig til dine egne produkter og processer? Med den gratis quick-scan gennem får du med få spørgsmål en indikation af, hvor du står nu, uden at det medfører nogen forpligtelse.