Må jeg destruere usolgt stålbeholdning?
Ødelæggelse af stålbeholdning er endnu ikke forbudt
For usold stål og stalhvervfabrikater gælder der i øjeblikket intet forbud mod ødelæggelse fra ESPR's side. Artiklerne 23 til og med 26 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR) handler om at forebygge ødelæggelse af usold forbrugsvarer. Stål og jerngylte halvfabrikater, der går gennem stålhandelen til metalbearbejdere og konstruktionsfirmaer, er typisk ikke forbrugsvarer, men industriel input til yderligere forarbejdning. Hvorvidt og hvordan disse regler på sigt også kommer til at gælde for specifikke produktgrupper uden for forbrugsvarer, afhænger af fremtidige delegerede retsakter, som fastlægges pr. produktgruppe. For stål findes en sådan retsakt ikke endnu.
Forbrugsvarer versus industrielle halvfabrikater
ESPR foretager en skelnen mellem produkter, der sælges direkte til forbrugere, og produkter, der forarbejdes som råstof eller halvfabrikat videre i kæden. Artiklerne 23 til og med 26 retter sig mod den første kategori: varer, som en markedsaktør ikke har kunnet sælge til slutbrugeren og som efterfølgende kasseres eller ødelægges i stedet for at blive genbrugt, doneret eller genvundet. Et parti pladestål, profiler eller coils, der ligger hos en stålhandler, fordi en kunde falder fra, er i praksis ikke en forbrugsvare i betydningen af disse bestemmelser – det drejer sig om et halvfabrikat, der stadig skal gennemgå et forarbejdningstrin hos en metalvirksomhed eller konstruktionsfirma. Denne skelnen er kernepunktet i grænsedragningen: reglerne er skrevet for detailhandel og e-handel i forbrugerprodukter (tænk på tøj, elektronik, møbler), ikke for B2B-beholdninger i metalkæden.
Det betyder ikke, at metalindustrien kategorisk falder uden for ethvert fremtidigt omfang af disse bestemmelser. ESPR er en rammeforordning: de præcise produktgrupper, som krav skal gælde for – inklusive eventuelle regler omkring usold beholdning – udfyldes pr. produktgruppe gennem delegerede retsakter. Så længe en sådan retsakt for jern og stål ikke er offentliggjort, er der simpelthen ingen regel, der begrænser ødelæggelse af usold stålbeholdning. Grænsedragningen ligger således ikke kun på produktets art (forbrugsvare eller ej), men også på det faktum, at der pr. sektor kræves en separat afgørelse, før der gælder noget konkret.
Ingen fastsat dato for disse regler ved stål
Der er ingen fastsat dato for, hvornår artiklerne 23 til og med 26 i ESPR får konsekvenser for jern og stål. For nogle produktgrupper, såsom tekstiler og fodtøj, er der allerede inkluderet specifikke bestemmelser i ESPR om ødelæggelse af usold beholdning. For andre produktgrupper – herunder metalhalvfabrikater – skal det først fastslås, gennem en delegeret retsakt, om og hvordan denne type regel kommer til at gælde. Ifølge Den Europæiske Kommissions generelle arbejdsplan for 2025-2030 forventes den første delegerede retsakt under ESPR i 2026, med forpligtelser, der typisk følger atten måneder senere. Om og hvornår dette specifikt for jern og stål bliver udformet, står endnu ikke fast. Indtil en sådan retsakt foreligger, sker der ingen ændring i den eksisterende praksis omkring usold beholdning i denne sektor.
Hvad dette betyder i praksis
For a steel trader or metal processor with unsold inventory, the first point is to establish whether it concerns a semi-finished product that will be processed further, or a product that is supplied directly to an end consumer — the latter rarely occurs in this sector, but is not inconceivable for certain finished products. For a semi-finished product, destruction of unsold inventory is currently outside the scope of articles 23 to 26. The second point is to follow the delegated acts that the European Commission publishes: as soon as iron and steel (or a specific subcategory thereof) is designated, clarity emerges about whether and what conditions will apply. The third point is to document internally what happens to unsold inventory — not because this is now mandatory, but because a file with origin, destination and reason for disposal in any case aligns with the general approach of the digital product passport and with future reporting obligations if they arise.
The basis: articles 23 to 26 ESPR
This explanation is based on articles 23 to 26 of Regulation (EU) 2024/1781 (ESPR), which concern the prevention of destruction of unsold consumer goods. For the precise scope, the product groups for which specific rules already apply and the procedure for future delegated acts, the official text of the regulation is the appropriate source.
Those who want to stay on top of this development now can best monitor their own product category when new delegated acts are published under the ESPR, and maintain a simple internal record of what happens to unsold inventory. As soon as concrete rules for iron and steel come into force, this will be updated on this platform.
Hvad dette er baseret på
Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
ESPR indeholder en regulering, der begrænser destruktion af usolgte forbrugsvarer: artikel 23 til 26 i Forordning (EU) 2024/1781. Det er nyt sammenlignet med den eksisterende praksis, hvor en partie overflødigt eller afvist materiale normalt kunne bortskaffes uden større omstændigheder. For stål og andre halvfabrikata vil det være anderledes fremover, selv om det endnu ikke er fastslået hvornår og for hvilke produktkategorier det skal gælde — forordningen forudsætter delegerede aktioner pr. produktgruppe, og de eksisterer endnu ikke for stål.
Offentliggørelse af destruerede usolgte produkter
Virksomheder, der falder ind under ordningen, forventes at offentliggøre oplysninger med jævne mellemrum om mængden af usolgte produkter, de destruerer, med en forklaring af årsagerne. For en stålhandel eller metalforarbejder med 10 til 100 ansatte betyder det praktisk, at bortskaffelsen af f.eks. en partie pladestål, der ikke længere opfylder den oprindelige bestilling, ikke længere kan forblive en intern, udokumenteret proces. Der skal være et tal og en årsag bag, og det tal skal på et tidspunkt kunne gøres offentligt.
Forbud mod destruktion for udpegede produktgrupper
Forordningen danner grundlag for at etablere et faktisk forbud mod destruktion af usolgte produkter for specifikke produktkategorier. Det sker ikke automatisk for alle produkter; det skal fastsættes pr. produktgruppe. Hvorvidt og hvornår det sker for stål og stålhalvfabrikata, er endnu ikke fastslået. Hvad der derimod er sikkert, er retningen: lovgiveren ønsker, at destruktion bliver undtagelsen i stedet for at være en selvfølgelig udgiftspost. En virksomhed, der allerede nu bringer sit varelagertyring og bortskaffelsesprocesser i orden, går dermed ikke i forvejen uden nytte — se også hvad kan jeg gøre nu, mens reglerne endnu ikke er endelige?.
Undtagelser og bevisbyrden herfor
Ordningen foreskriver undtagelsesgrunde, f.eks. for produkter, der af sikkerhed eller sundhedsmæssige årsager ikke kan forblive i omløb. En bøjet eller revnet plade, eller materiale, der ikke længere opfylder et certificeringskrav, kan under visse omstændigheder potentielt falde under sådan en undtagelse. Praktisk betyder det, at en virksomhed ikke simpelthen kan nøjes med "det var ikke længere salgbart" som begrundelse; der skal være noget, der understøtter den undtagelse. For en mellemstor virksomhed kommer det ned til en dokumenteret vurdering pr. partie, ikke en mundtlig aftale på værkstedsgulvet.
Indberetning til tilsynsmyndigheder og offentlighed
Ud over virksomhedens egen offentliggørelse foreskriver forordningen muligheden for, at en tilsynsmyndighed anmoder om bagvedliggende data. Det er i tråd med, hvad der også sker andre steder i ESPR-kæden: se hvad spørger en tilsynsmyndighed om ved en kontrol af stål?. En virksomhed, der kun har sine bortskaffelsesgrunde i medarbejdernes hoveder, står uden ressourcer.
Hvor det går galt i praksis
Et par situationer gentager sig hos virksomheder, der forbereder sig på dette, eller som kommer til at løbe ind i det ved et uheld.
En lagermedarbejder bortskaffes en partie restcoils til skrothandleren, fordi der "alligevel ikke er efterspørgsel efter det", uden at nogen har dokumenteret den beslutning eller vurderet den i forhold til en undtagelsesgrund. Seks måneder senere er det ikke muligt at rekonstruere, hvorfor den partie blev destrueret i stedet for at blive solgt eller gjenbrugt.
En virksomhed kombinerer bortskaffelse af usolgte, teknisk helt brugbar lagerbeholdning med bortskaffelse af virkelig afvist materiale i ét indsamlingspunkt "metalaffald". Det betyder, at der ikke længere kan skelnes mellem det, der ville falde ind under den nye ordning, og det, der falder uden for.
En fabrikant går ud fra, at ordningen først er relevant om flere år, og udsætter al dokumentering. Når den delegerede handling for stål kommer, mangler der så et grundlag af historiske data til at udfylde den første indberetningsperiode med.
En handelsvirksomhed med flere lokationer gennemfører sin bortskaffelsespolitik forskelligt på hver lokation: det ene sted registrerer de, hvorfor noget bliver destrueret, det andet sted gør de ikke. Det bliver kompliceret, så snart der skal være et konsolideret overblik — et spørgsmål, der er mere omfattende, se hvordan ordner jeg produktpasset, hvis jeg har flere lokationer.
En virksomhed blander reguleringen om usolgte produkter med reglerne omkring selve produktpasset og tror, at destruktion af lagerbeholdning også "ophæver" passet. Det er to adskilte spørgsmål: passet handler om oplysninger ved produktet, artikler 23 til og med 26 handler om, hvad der sker med det fysiske produkt, hvis det forbliver usolgt.
Hvad De kan dokumentere
- Et internt register over usolgte partier, der bortskaffes, med dato, mængde og årsag til bortskaffelse.
- Et vurderingsformular pr. parti, hvor der dokumenteres, hvorvidt et undtagelsesgrundlag (sikkerhed, sundhed, teknisk uegnethed) er vurderet, og på grundlag af hvilke data.
- En separat regnskabsføring mellem "kasseret materiale" (aldrig været salgbart) og "usolgt materiale" (salgbart, men ikke solgt), således at efterfølgende rapportering er mulig.
- Et fast kontaktpunkt eller procesejer pr. lokation for beslutninger om destruktion, med en entydig procedure, hvis der er flere lokationer.
- Et overblik over status for de delegerede handlinger pr. produktgruppe, så det er klart, hvornår et forbud gælder specifikt for stål — vi følger denne status og implementerer den, så snart der er nyheder.
For virksomheder, der ønsker at indlejre dette i den bredere forberedelse til produktpasset, er det hensigtsmæssigt at kombinere dette med etablering af datastyring vedrørende lagerbeholdning, der allerede er til stede på det tidspunkt, hvor forpligtelser træder i kraft, se hvad gør jeg med stållagerbeholdning, der allerede er til stede, når reglerne træder i kraft?. Det er også praktisk at inddrage personale, der dagligt træffer beslutninger om bortskaffelse og destruktion, i instruktion om, hvad der skal og ikke skal dokumenteres, se hvordan træner jeg mit personale til at arbejde med produktpasset.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.