kan jeg korrigere en fejl i produktpasset bagefter

Rettelse er planlagt i det grundlæggende setup

Ja, en fejl i et digitalt produktpas kan korrigeres efterfølgende — ESPR går endda ud fra, at data kan ændres i hele produktets levetid. Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver det digitale produktpas nemlig som en databærer, der henviser til oplysninger, ikke som en fast, uforanderlig fil, der oprettes én gang og aldrig mere berøres. For en producent eller importør, der opdager en fejl i sammensætningen, oprindelsen eller tekniske specifikationer for et staløbatch, betyder det, at justering ikke udelukkes af forordningen selv. Hvordan denne rettelse forløber teknisk og administrativt, afhænger af, hvordan passet er struktureret, og hvor de underliggende data er placeret.

For hvem dette gælder, og hvor grænsen går

Denne mulighed for at korrigere gælder for de oplysninger, der ligger bag QR-koden i passet — altså selve produktinformationen, såsom sammensætning, oprindelse, vægt eller certifikater. Det gælder ikke automatisk for identiteten af passet eller produktet: den unikke identifikationskode, der er knyttet til et batch eller et stalelment, forbliver som regel den samme, også efter en rettelse. Dette skel er relevant, fordi hvert produkt får tildelt en unik identifikationskode og denne kode er netop det udgangspunkt, hvormed en bruger i værdikæden genfinder passet. En rettelse tilpasser indholdet, ikke adressen, hvormed dette indhold hentes. Hvad forordningen heller ikke fastlægger, er, hvem inden for en virksomhed, der er bemyndiget til at foretage en rettelse — det er et internt spørgsmål, ikke en forpligtelse fra ESPR.

Vigtig er endvidere forskellen mellem selve passet og det register, hvori det er registreret. Artikel 13 i ESPR beskriver registeret over digitale produktpas som et sted, hvor visse identificerende oplysninger opbevares. En rettelse i passet påvirker således muligvis også det, der står i det europæiske register over digitale produktpas og det er en anden dataspor end de produktoplysninger, som en kunde ser via QR-koden.

En fast procedure mangler stadig i teksten

Der står ingen konkret dato eller procedure i den nuværende forordning for, hvordan en rettelse præcist skal indmeldes, logges eller dateres. Artikel 10 i ESPR nævner generelle krav til det digitale produktpas, såsom pålidelighed og aktualitet af data, men en udarbejdet rettelseproces med trin, indberetningsfrist eller et specifikt format mangler foreløbig. Så længe de tilhørende delegerede handlinger for stål og jern endnu ikke er offentliggjort, står det derfor ikke fast, hvordan en rettelse præcist dokumenteres eller kommunikeres til tidligere modtagere af passet. Hvad der imidlertid er fast, er princippet: passet skal kunne konsulteres i hele produktets levetid, og data, der ikke længere er korrekte, passer ikke til dette formål. Så snart den delegerede handling for jern og stål er offentliggjort, bliver denne del af denne side opdateret med den nøjagtige procedure.

Hvordan dette håndteres i praksis

Den, der opdager en fejl i et pas, kontrollerer først, om fejlen ligger i kildedata eller i den måde, hvorpå disse data er behandlet til pas. Ved en integration med sit eget ERP- eller lagerstyringssystem — se også hvordan et produktpas kobles til et ERP- eller lagerstyringssystem — ligger fejlen ofte allerede ved kilden, og en rettelse virker der automatisk gennem til passet, afhængigt af, hvordan denne integration er indrettet. Ved manuelt sammensat pas er rettelsen et spørgsmål om at genoptage dataene til den part, der hoster passet.

Derefter er det vigtigt at vide, om QR-koden og den bagvedliggende identifikationskode forbliver uændret. Hvis det er tilfældet, vil alle, der scanner koden, fra tidspunktet for rettelsen automatisk se de opdaterede oplysninger — der er dermed ikke behov for en ny klistermærke eller nyt label på selve produktet. Det slutter an til, hvordan QR-koden påføres stålet: koden henviser til et sted, og det, der vises på det sted, kan opdateres uden at den fysiske bærer ændres. Endelig er det fornuftigt at dokumentere, hvornår en rettelse er gennemført, og hvorfor, selv om forordningen endnu ikke foreskriver et fast format for dette — hvis en tilsynsmyndighed eller en kunde senere stiller spørgsmål om en tidligere version af passet, er denne dokumentation det eneste holdepunkt.

Hvad dette er baseret på: artikel 9, 10 og 13

Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) definerer det digitale produktpas som en datakilde, der henviser til oplysninger, hvilket giver plads til opdatering af disse oplysninger. Artikel 10 fastsætter generelle krav til pålidelighed og tilgængelighed af data i passet uden at foreskrive en specifik rettelesprocedure. Artikel 13 beskriver det register, hvori identificerende data for pas optages, et dataspor, der eksisterer ved siden af selve passet. Artikel 14, om webportalen for data i det digitale produktpas, regulerer tilgængeligheden af data for autoriserede parter, men indeholder heller ikke en udarbeidet rettelesprocedure.

Den, der i øjeblikket indrapporterer en fejl i et offentliggjort pas, kan bedst kontrollere hos hvilken part de underliggende data er lagret, og på hvilken vej denne part gennemfører en justering — og i mellemtiden dokumentere fejlen og rettelsen internt, således at der er et spor, når den formelle procedure via den delegerede akt bliver kendt.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR beskriver, hvordan et digitalt produktpas er opbygget, og hvilke data der skal indeholdes i det, men forordningen beskriver ikke en separat "rettelseproces" med trin, som en fabrikant eller importør skal følge efterfølgende. Det, der faktisk kan udledes heraf, kommer fra kravene til selve passet: dataene skal være korrekte, aktuelle og åbnes på den rigtige måde. Dette vedrører tre forpligtelser i praksis.

Data i passet skal være korrekte og aktuelle

Artikel 9 og artikel 10 i ESPR beskriver, hvad et digitalt produktpas skal indeholde, og hvilke tekniske krav det skal opfylde. Heraf følger, at et pas med en fejl — en forkert legeringssammensetning, et forvekslet certifikatnummer, en ukorrekt oprindelsessted — ikke opfylder formålet med forordningen. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette især noget organisatorisk: der skal være nogen, der ved, hvilket pas der hører til hvilken batch eller hvilket stykke, og som kan opdage en fejl, så snart den bliver indrapporteret. Det kræver en god forbindelse mellem produktions- eller lageradministration og passet, noget som svaret på kan jeg linke produktpaspporten til mit ERP- eller lagersystem? går nærmere ind på.

Passet skal forblive søgeligt via en fast identifikation

Artikel 9 forbinder passet med en entydig identifikation af produktet. Denne identifikation er nøglen, hvormed et pas findes igen — også hvis dets indhold ændres. For praksis betyder dette, at en rettelse som regel ikke resulterer i en ny identifikation: passet forbliver tilgængeligt under samme kode, kun dataene bag det ændres. Hvordan denne identifikation opbygges og tildeles, beskrives under hvordan giver jeg hvert produkt en unik identifikationskode?

Registret skal stemme overens med det, der står i passet

Artikel 13 i ESPR beskriver et register over digitale produktpasporters. Hvis et pas posteriormente justeres, er det naturligt, at de data, som er transmitteret til dette register, skal forblive i overensstemmelse hermed — ellers opstår der en forskel mellem, hvad registeret viser, og hvad selve passet viser. Hvad der præcist skal stå i det register, og hvordan det hænger sammen med selve produktpasporet, er nærmere forklaret på hvad er registret over digitale produktpasporter, og hvad skal jeg sætte deri?

QR-koden og webportalen skal fortsætte med at henvise til den korrekte, aktuelle version

Artikel 14 beskriver et webportal, hvorigennem data fra produktpasporet er tilgængelig. En rettelse i pasporet giver således kun mening, hvis QR-koden på produktet fortsætter med at henvise til samme sted, hvor de opdaterede data kan ses. Der er ingen anvisning i kilder på, at en fejl i pasporet betyder, at der skal anbringes en ny QR-kode på produktet — koden henviser til en adresse, ikke til et fast indhold.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker op gentagne gange i praksis.

En forkert ståltype eller kvalitetsklasse er angivet, mens det fysiske produkt er korrekt. Dette opdages ofte først ved en klage fra køber, længe efter levering.

En batch opdeles senere eller sammenslås, for eksempel fordi en del af partiet skal genbehandles. Så opstår spørgsmålet, om det eksisterende pasport justeres, eller om der kræves nye pasporter. Ved batchregistrering spiller dette en mere fremtrædende rolle end ved pasporter pr. styk; forskellen herimellem er beskrevet under registrerer jeg stål per batch eller per stykke?

En leverandør leverer et rettet certifikat efter, at pasporet allerede første gang er blevet sammenstillet og publiceret. Spørgsmålet er så, hvem der er ansvarlig for at gennemføre denne ændring: den oprindelige dataleverandør eller den part, der hoster pasporet.

En fejl opdages først efter, at produktet allerede er blevet videresolgt og bearbejdet af næste part i kæden, som i mellemtiden har bygget på de forkerte data — for eksempel ved en beregning af materialeherkomst eller ved et eget produktpasport, som bygger på pasporet for halvfabrikatet. Sidstnævnte er især relevant for produkter, der er sammensat af flere dele; hvordan denne sammenhæng fungerer, er beskrevet under mit produkt kræver flere produktpasporter — hvordan fungerer det sammen?

Leveringsformatet for de rettede data afviger fra det format, i hvilket pasporet oprindeligt blev sammenstillet, hvilket betyder, at rettelsen ikke blot kan indlæses. Hvilket format der kræves til dette, er beskrevet under i hvilket format skal jeg levere data til produktpasset

Hvad De kan dokumentere

Et antal forhold kan ordnes ved enkle interne aftaler på forhånd, så en rettelse senere ikke bliver tidskrævende:

Et fast kontaktpunkt inden for virksomheden, der modtager og vurderer fejl i et publiceret pasport.
En intern logbog, hvori ændringer af et pasport registreres: hvad der er justeret, hvornår, og på grundlag af hvilket dokument eller hvilken indberetning.
En gemt version af den oprindelige leveringsfil og af hver rettet fil, så en tidligere version kan rekonstrueres.
Aftaler med leverandører om, hvordan og inden for hvilken frist et rettet certifikat eller en rettet sammensætning transmitteres til den part, der sammenstiller pasporet.
En fast arbejdsgang for koblingen med eget ERP- eller lagersystem, således at en rettelse i kilden også automatisk virker i pasporet — se kan jeg linke produktpaspporten til mit ERP- eller lagersystem?
Klarhed om, hvilken identifikationskode, der hører til hvilket produkt eller hvilken batch, således at en rettelse altid finder vej til det rigtige pasport.

Når den delegerede handling for jern og stål er publiceret, forventes det, at den vil indeholde mere konkrete anvisninger på, hvordan en rettelseproces skal udformes. Indtil da er dette emne primært noget at få organisatorisk på plads, ikke noget, som der allerede findes en foreskrevet procedure for.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 5. september 2026. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.