ferropas.eu

Gælder det digitale produktpas for mit stål?

Rammesætningen gælder bredt, pasportpligten for stål endnu ikke

ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er udformet som en rammeverordning, der i princippet gælder for stort set alle fysiske produkter, der bringes på markedet i EU eller tages i brug — og halvfabrikata af jern og stål falder principielt ind under denne. Men det, at rammesætningen kan være gældende, betyder ikke, at der allerede nu eksisterer en forpligtelse til et digitalt produktpasport. Det digitale produktpasport selv er et instrument, der kun aktiveres pr. produktgruppe: Kommissionen skal først vedtage en særskilt delegeret retsakt, der specifikt vedrører jern og stål. Så længe denne ikke foreligger, gælder forpligtelsen for denne produktgruppe endnu ikke, selvom ESPR'en udgør det juridiske grundlag for, at det skal ske senere.

For hvilke produkter dette gælder og ikke gælder

ESPR'en vedrører fysiske varer, der bringes på markedet i EU eller tages i brug. Halvfabrikata af jern og stål — plader, profiler, stænger, rør og lignende produkter — er denne type fysiske varer og falder således principielt inden for forordningens anvendelsesområde. Uden for anvendelsesområdet falder kategorier, som forordningen selv undtager, såsom fødevarer og foderstoffer, lægemidler, levende planter, dyr og mikroorganismer, produkter af menneskeligt ophav samt køretøjer, i det omfang disse allerede er omfattet af anden specifik lovgivning. For stålhandel, metalbearbejdere og konstruktionsfirmaer er denne sondring især betryggende klar: det drejer sig om en undtagelsesliste for helt andre produktkategorier, ikke noget, der berører metalhvalfabrikata. Det er således ikke sådan, at nogle ståltyper ville være omfattet af ESPR'en, mens andre ikke ville være det — den sondring, der betyder noget, er, om der for produktgruppen »jern og stål« allerede er vedtaget en delegeret retsakt med et digitalt produktpasport. Det er et særskilt trin, uafhængigt af spørgsmålet om, hvorvidt produktet falder inden for rammeverordningens anvendelsesområde.

Datoen er endnu ikke fastsat

Der er endnu ingen fastsat dato for, hvornår det digitale produktpasport for jern og stål bliver obligatorisk. Hvad der derimod er fastsat, er den måde, hvorpå det skal foregå: Kommissionen arbejder efter en handlingsplan for perioden 2025-2030, hvori det fremgår, at de første delegerede retsakter under ESPR'en forventes i 2026, og at konkrete forpligtelser herefter typisk først træder i kraft attentiden måneder senere. Om og hvornår jern og stål bliver behandlet i denne handlingsplan, og hvilken præcis dato det medfører, er endnu ukendt. Indtil det tidspunkt, hvor Kommissionen offentliggør en delegeret retsakt for denne produktgruppe, gælder der ingen forpligtelse til et digitalt produktpasport for halvfabrikata af jern og stål. Så snart denne retsakt foreligger, vil den dato, der følger heraf, blive anført her.

Hvad dette betyder for stålhandelen

I praksis handler dette om en række trin, der skal gennemløbes i logisk rækkefølge. For det første er det vigtigt at holde øje med, om og hvornår Kommissionen offentliggør en delegeret handling for jern og stål — det er det øjeblik, hvor en konkret forpligtelse og en konkret dato opstår. Indtil da er der ingen lovpligtig forpligtelse, men det udelukker ikke, at aftagere, kædeaktører eller egne bæredygtighedsmål allerede kan stille krav om data, der senere skulle indgå i et produktpasport, såsom oprindelse, sammensætning og genanvendelsesindhold. Det at ordne disse data er således noget, der allerede nu kan være fornuftigt, uafhængigt af en lovpligtig forpligtelse. Desuden er det fornuftigt at indse, at kravene til selve pasporttet — hvilke data der skal indgå i det, hvordan det gøres tilgængeligt via en QR-kode eller lignende datadrager, og hvor længe det skal forblive tilgængeligt — fastsættes i den delegerede handling for den specifikke produktgruppe. Disse krav findes således endnu ikke for jern og stål, hvilket betyder, at der på nuværende tidspunkt heller ikke kan fastsættes et definitivt indhold af pasporttet.

Hvor dette står: artikel 1 og artikel 9 ESPR

At ESPR har et bredt anvendelsesområde, med en begrænset liste af undtagelser, fremgår af artikel 1 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som beskriver forordningens genstand og anvendelsesområde. At det digitale produktpasport er et særskilt instrument, der introduceres via delegerede handlersker pr. produktgruppe, fremgår af artikel 9 i samme forordning, som regulerer det digitale produktpassports systematik og krav.

Hvad skal man gøre nu

Enhver, der allerede arbejder med halffabrikata af jern og stål, kan med fordel holde øje med offentliggørelsen af en delegeret handling for denne produktgruppe — den bestemmer både den præcise dato og det præcise indhold af forpligtelsen. Indtil da er det ingen unødvendig luksus at få orden på data om oprindelse, sammensætning og behandling af eget stål på plads, så der ikke behøves at blive bagefter, når handlingen offentliggøres.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR'en (Forordning (EU) 2024/1781) er en rammeforordning. Artikel 1 præciserer, at forordningen selv ikke etablerer et pasprtkrav pr. produktgruppe, men skitserer rammen inden for hvilken dette krav udarbejdes pr. produktgruppe. For stål og stålprodukter betyder det: spørgsmålet "gælder det for mit stål" kan på nuværende tidspunkt ikke besvares med et simpelt ja eller nej, fordi svaret kommer til at stå i en særskilt beslutning pr. produktgruppe. Hvad der i mellemtiden dog kan forventes af en virksomhed, kan opdeles i et par praktiske punkter.

Kontrollere, om dit produkt falder under en udpeget produktgruppe

Artikel 1 i ESPR'en bestemmer, at forordningen gælder for produkter, der falder inden for anvendelsesområdet som defineret gennem delegerede retsakter. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte betyder det, at det er vigtig at følge med i, hvilke produktgrupper fra stålsektoren, der først bliver udpeget. Ikke alle halvfabrikata kommer automatisk på samme dato i fokus; nogle grupper bliver taget op før andre. Et oversigt over, hvad der præcist kan falde ind under ESPR'en, finder du på siden om hvilke produkter fra stålsektoren der falder under ESPR'en.

Forstå, at "stål" ikke er en entydig kategori

Artikel 9 i ESPR'en beskriver, hvad et digitalt produktpasport skal indeholde, når det bliver obligatorisk for en produktgruppe, men siger intet om, hvilke stålprodukter det er. Varmvalset pladestål, koldt valset bånd, profiler, rør og armeret betonståll er for lovgiveren ikke automatisk identiske kategorier. En virksomhed, der handler med eller forarbejder flere slags halvfabrikata, gør praktisk klogt i at gennemgå hver produktlinje for at se, om og hvornår den kommer i fokus, i stedet for at antage, at "stål" som helhed falder under reguleringen på et enkelt tidspunkt.

Holde skelnen mellem halvfabrikat og færdigprodukt skarp

For metalforarbejdere og konstruktionsfirmaer er dette ofte det mest udfordrende punkt: et stålpladestykke, som det ene firma køber som råmateriale, er allerede et forarbejdet komponent for det andet firma. ESPR'ens pligt kan ramme forskellige steder i værdikæden, og det bestemmer blandt andet, hvem der sammenstiller pasporet, og hvem der kun videregiver det. Mere herom finder du på siden om hvorvidt produktpassport for halvfabrikata af stål gælder.

Følge med i, hvornår forpligtelsen bliver konkret

Artikel 1 knytter den faktiske forpligtelse til delegerede retsakter, som Europa-Kommissionen vedtager pr. produktgruppe. For en iværksætter betyder det, at der ikke er en fast dato at arbejde hen imod nu, men der er et moment at være opmærksom på: offentliggørelsen af den pågældende retsakt for ens egen produktgruppe. Hvad en delegeret retsakt præcist er, og hvorfor den er bestemmende for, hvad der forventes af en virksomhed, forklares på siden om hvad en delegeret retsakt er, og hvorfor den bestemmer, hvad der skal ske.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, hvor det går galt: et handelsfirma antager, at fordi "stål" nævnes i medierne som eksempelsktor under ESPR'en, falder alle stålprodukter i sortimentet omgående under reguleringen. Det er en alt for hurtig oversættelse af en meddelelse til en forpligtelse, der fastlægges pr. produktgruppe.

En anden situation: et konstruktionsfirma forarbejder indkøbte profiler til et færdigprodukt og antager, at forpligtelsen, hvis den kommer, automatisk hviler hos egen leverandør. Om det er tilfældet, afhænger af, hvor i værdikæden pasporet sammenstilles, og hvilken rolle en forarbejdende virksomhed får tildelt — et spørgsmål, der giver forskellige svar pr. produktgruppe.

En tredje situation: en metalbearbejder med tredive ansatte mener, at virksomhedens størrelse er afgørende for, om ordningen gælder. ESPR knytter forpligtelsen imidlertid til produktgruppen, ikke primært til virksomhedsstørrelsen, selvom der kan gælde særlige regler for mindre virksomheder. Denne forskel behandles på siden om om produktpasset også gælder for små virksomheder.

En fjerde situation: en virksomhed venter passivt på, at "passet bliver obligatorisk for stål" uden at følge med i, hvilke delegerede retsakter der specifikt er under forberedelse for virksomhedens egen produktgruppe, og bliver således overrasket af en dato, som i virkeligheden allerede længe har været kendt i fagpressen.

En femte situation: interne afdelinger — indkøb, salg, kvalitetssikring — har hver sin forestilling om, hvorvidt passet allerede gælder, fordi ingen har fastslået, hvilke produktlinjer der falder inden for en allerede udpeget produktgruppe, og hvilke der endnu ikke gør. Det fører til modstridende udtalelser over for kunderne.

Hvad De kan dokumentere

  • En oversigt over alle produktlinjer og halffabricater, som virksomheden handler med eller bearbejder, med for hver linje spørgsmålet om, hvorvidt denne falder inden for en allerede udpeget eller endnu ikke fastslået produktgruppe. Se orienteringssiden om hvilke produkter fra stålsektoren der falder under ESPR'en.
  • En note til hver produktlinje om, hvem i kæden (leverandør, eget firma eller køber) der ville blive ansvarlig for at sammensætte passet, når det bliver obligatorisk for den pågældende gruppe.
  • Et fast kontroltidspunkt — for eksempel hvert kvartal — hvor det kontrolleres, om der er offentliggjort nye delegerede retsakter, som er relevante for egne produktgrupper.
  • En intern notat om forskellen mellem egne halffabrikater og slutprodukter, således at indkøb og salg giver samme forklaring til kunder og leverandører. Hjælp til dette giver siden om hvad et digitalt produktpas for stål præcis er.
  • En kort oversigt til ledelsen over, hvad ESPR kan betyde for egen sektor, således at en beslutning om forberedelse ikke udskydes til det tidspunkt, hvor en dato allerede er fastsat. Baggrund herfor finder du på siden om hvad ESPR ændrer for stålsektoren.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.