Hvad gælder ekstra for stål, der bruges i byggeri?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Stål, der kommer til anvendelse i byggeriet, står praktisk talt over for to reguleringsordninger, der eksisterer side om side. Forordning (EU) 2024/3110 omhandler byggevarer og fastlægger betingelserne for, under hvilke et produkt som bjælke, plade eller profil må markedsføres, og hvilken ydelseserklæring der skal ledsage det. Forordning (EU) 2024/1781, ESPR, regulerer det digitale produktpas og kravene til bæredygtighed og informationer om selve produktet, uafhængigt af den anvendelse, hvori det anvendes. For en virksomhed, der handler med eller forarbejder stål til byggeriet, betyder det, at begge rammer samtidigt kan være relevante, og det kræver klarhed om, hvem der regulerer hvilken del.

Fastlæggelse af byggevarestatus

Udgangspunktet er, at stål, som er beregnet til permanent indlemmelse i et byggeri, falder ind under anvendelsesområdet for Forordning (EU) 2024/3110. Det vedrører ydelseserklæringen og CE-mærkningen for byggevaren, uafhængigt af produktpasset. For en stålhandel eller konstruktionsfirma med 10 til 100 ansatte betyder det praktisk, at der kan opstå to dossierer pr. produkt: ét med byggevareteknikske data, ét med data til det digitale pas efter ESPR. Hvis nogen forvalter disse to dossierer uafhængigt af hinanden, risikerer man, at data går fra hinanden, hver gang en specifikation ændres.

Bestemmelse af oprindelse og rolle i kæden

Artikel 1 i ESPR fastlægger forordningens emne og anvendelsesområde, og heraf følger det, at forpligtelserne varierer alt efter den rolle, som en virksomhed har i kæden. En stålhandel, der køber profiler hos en europæisk producent, står anderledes over for det end en importør, der køber direkte uden for EU. Hvis nogen er i tvivl herom, kan vedkommende teste sin egen position mod spørgsmålet er jeg importør eller producent i henhold til ESPR? For virksomheder, der videresælger stål uden selv at forarbejde det, er spørgsmålet hvilke forpligtelser har en distributør eller forhandler af stål? relevant, fordi en forhandler typisk har et andet ansvar end en producent.

Levering af data, som stemmer overens med byggeanvendelsen

For stål, der anvendes i byggeriet, ligger der ekstra vægt på spørgsmålet om, hvorvidt dataene i passet stemmer overens med det, der står i byggevarens ydelseserklæring. En uoverensstemmelse mellem begge dokumenter er for en slutkunde — for eksempel en entreprenør, der forarbejder stålet — et signal om, at der er noget, der ikke stemmer i kæden. For virksomheder, der markedsfører stål under eget mærkenavn, gælder der yderligere betragtninger her; siden jeg sælger stål under mit eget mærke — hvilke pligter får jeg? går nærmere ind på det.

Opretholdelse af sporbarhed gennem hele kæden

Byggestål går ofte gennem mange hænder: producent, forhandler, forarbejder, entreprenør. Ved hver overdragelse skal forbindelsen mellem det fysiske produkt og de tilhørende data forblive intakt, så QR-datadrager på byggepladsen stadig peger på de rigtige oplysninger. For virksomheder, der arbejder med leverandører uden for EU, er dette et tilbagevendende punkt; se herom min producent ligger uden for Den Europæiske Union — hvem regulerer da produktpasset?

Hvor det går galt i praksis

En række situationer går regelmæssigt igen i byggestålkæden:

• En forhandler antager, at CE-mærkningen af byggevaren også dækker det digitale produktpas, og opdager først ved en kontrol, at det er to separate forpligtelser.
• Stål skæres eller forarbejdes, før det når byggepladsen, hvorved den part, der udfører forarbejdningen, ikke fastlægger, om de oprindelige produktdata stadig er rigtige for det forarbejdede stykke.
• En importør af stålprofiler uden for EU leverer en ydelseserklæring, men har ikke overblik over, hvem der skal sammenstille dataene til produktpasset.
• Ved en sammenslutning af partileveringer på byggepladsen — forskellige charger stål, der sammen udgør én byggedel — bliver forbindelsen mellem fysisk produkt og digitalt pas uafklaret.
• Et konstruktionsfirma sælger resterende stål fra et projekt videre til en anden part uden, at nogen har fastlagt, hvem der på det tidspunkt er ansvarlig for korrekthed af dataene.

Hvad De kan dokumentere

For virksomheder, der handler med eller forarbejder stål til bygning, er det praktisk at dokumentere følgende punkter skriftligt:

• Hvem i organisationen der er ansvarlig for byggeproduktdossierets (præstationserklæring) og hvem der er ansvarlig for det digitale produktpasport, herunder en fast aftale om, hvordan de to hænger sammen — se også hvem er ansvarlig for stålproduktets pasdata?
• Et overblik pr. produktlinje over den rolle, som virksomheden selv udfylder: fabrikant, importør, distributør eller mærkeholder.
• Aftaler med leverandører om det tidspunkt, hvor pasportdata leveres, og hvad der sker, hvis et stålparti bliver bearbejdet eller sammenføjet, før det når byggepladsen.
• En fastlagt procedure for, hvad der sker, hvis data i pasportet ikke stemmer overens med byggeproduktets præstationserklæring, herunder hvem der bliver påtalt — relevant i forhold til spørgsmålet hvem er ansvarlig, hvis der er forkerte data i produktpassportet?
• Et valg af, om samlingen og styringen af pasportdata håndteres internt eller outsources, afhængig af bl.a. størrelsen af produktsortimentet — se har jeg brug for ekstra personale til produktpassportet, eller kan jeg outsource det?

Disse punkter fastsætter ingen juridisk forpligtelse ud over det, der allerede følger af regelgivningen, men sikrer, at det inden for organisationen er klart, hvem der styrer hvilken del af dossierets — noget, der i en kæde med flere led, som ofte er tilfældet med byggestål, hurtigt glides ud af øjet.