hvordan skal jeg demonstrere, at mit stål kan genbruges til passet

Underbygge genanvendelighed med en beregning, ikke med et krav

Du påviser stålets genanvendelighed med en beregning baseret på anerkendte målemetoder og beregningsmetoder, ikke med en almindelig påstand om, at "stål er genanvendeligt". Denne påstand er i sig selv korrekt — stål er et af de mest genanvendte materialer i verden — men produktpasppørtet kræver en begrundet procentdel eller en begrundet indikator baseret på en metode, der er kontrollerbar og reproducerbar. Uden denne begrundelse vil der snart være et tal i pasppørtet, som ingen kan verificere, og det er præcis det, som tilsyn og kunder vil se på.

Hvilket stål gælder dette for, og hvad mangler der stadig

Dette spørgsmål gælder for alle halvfabrikata af jern og stål, som kommer under et produktpasppørt: profiler, plader, stænger, coils og lignende produkter. Forpligtelsen til at påvise genanvendelighed følger af de bredere miljødesignkrav i ESPR, men den præcise indikator, beregningsmetoden og tærskelværdierne for stål specifikt er endnu ikke fastsat i en delegeret handling. Der er således endnu ingen etableret formel, som en stålhandler eller forarbejder i dag kan bruge til at beregne "mit produkt er X% genanvendeligt i henhold til den officielle metode". Hvad der allerede er fastsat, er det rammeværk, som metoden senere skal passe inden for: harmoniserede, reproducerbare og kontrollerbare målinger. Denne forskel er vigtig, for den betyder, at en leverandør, som allerede nu kommunikerer tal om genanvendelighed, gør det på grundlag af egne eller branchespredende antagelser — ikke på grundlag af en obligatorisk EU-metode, som endnu ikke eksisterer.

Hvad der er fastsat, og hvad der stadig skal fastlægges

Der er endnu ingen dato for, hvornår en specifik beregningsmetode for genanvendelighed af stål bliver obligatorisk. ESPR selv er i kraft, og arbejdsplanen for 2025-2030 foreskriver delegerede handlinger, som udfylder produktgrupper som stål — med en første handling, som forventes i 2026, efterfulgt af forpligtelser, som derefter stadig har en igangsætningsperiode. Indtil denne delegerede handling foreligger, mangler den konkrete metode for stål, og dermed også de præcise krav til, hvad en "påviselig genanvendelelig" procentdel betyder. Så snart handlingen for stål offentliggøres, kommer denne information her til at stå. Indtil da findes der ingen lovfastslagenberegningsmåde at bygge på — hvad der derimod findes, er systematikken fra selve ESPR om, hvordan sådanne metoder generelt fastlægges.

Hvordan dette håndteres i praksis

Det første skridt er at kontrollere, hvilke data der allerede er tilgængelige, også uden at den endelige metode kendes. Stålets genanvendelighed hænger sammen med faktorer, der alligevel allerede er relevante for pasppørtet, såsom andelen af skrot, der er behandlet i smelten, og legeringens renhed. Den, der allerede nu fastlægger disse data, bygger et grundlag op, som senere, når den officielle metode kendes, relativt hurtigt kan tilsluttes. For det skrotantal er det praktisk at se på endnu nu, hvordan skrotandelen i smelten registreresfordi denne registrering sandsynligvis bliver en byggesten for en genanvendelighetsindikator.

Det andet skridt er at skelne mellem genanvendelighed og genanvendt indhold — to begreber, som ofte forveksles. Genanvendelighed handler om, i hvilket omfang produktet efter brug igen kan gå ind i kredsløbet, genanvendt indhold handler om, hvor meget genanvendt materiale, der allerede er i det. For stål er sidstnævnte ofte lettere at underbygge, fordi det direkte hænger sammen med produktionsprocessen og råstoffets herkomst. En del af disse herkomstoplysninger skal alligevel fastlægges, for eksempel for den, der skal kontrollere hvordan jernmalmsens herkomst registreres.

Det tredje skridt er at etablere forbindelsen til selve pasppørtet: hvilket felt skal genanvendelighetsindikationen udfylde, og hvem skal kunne se det. Det knytter an til spørgsmålet hvilke data der præcist kommer i stålproduktpasppørtet, og ved spørgsmålet om hvem der må indhente disse data senere — en køber, en tilsynsmyndighed eller kun ens egen kæde. Indtil den endelige metode er kendt, anbefales det at dokumentere antagelser og beregningsmetoder, der allerede bruges nu: hvilken standard er anvendt, hvilken kilde er brugt til skrotandelen, og på hvilken måde er percentagen beregnet. Denne dokumentation er ikke den lovpligtige metode, men det spor af evidens, der er nødvendig, så snart der faktisk kommer en lovpligtig metode.

Det juridiske grundlag: artikler 5 til og med 7, 10 og 39 i ESPR

Forpligtelsen til at påvise præstationer som f.eks. genbrugselighed følger af de økologiske designkrav i artikler 5 til og med 7 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som fastslår, at produkter skal opfylde præstations- og informationskrav, der udfyldes pr. produktgruppe. Artikel 10 i ESPR regulerer, hvad der skal være i det digitale produktpasport, herunder oplysninger, der er relevante for circularitet. Artikel 39 i ESPR fastsætter, at målinger og beregninger skal foretages efter metoder, der er pålidelige, nøjagtige og reproducerbare — det er den ramme, inden for hvilken den endnu ikke offentliggjorte metode for stål skal passe. For dem, der søger den bredere systematik bag sådanne beregninger, giver siden om den metode, hvormed værdier for produktpasset måles et supplerende overblik.

Hvem der allerede vil gå i gang med dette emne, gør bedst i at få styr på egne processdata — skrotandel, legering, oprindelse — så disse data er klar, så snart den delegerede retsakt for stål foreskriver en konkret beregningsmetode.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Genbrugselighed er et af de emner, hvor ESPR stiller et krav (egenskaben skal være påviselig), uden at det specificeres i detaljer, hvordan denne pavisning udfyldes specifikt for stål. Artikel 5 til og med 7 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) nævner genbrugselighed som et af de produktaspekter, som der kan stilles økologiske designkrav til, og artikel 10 regulerer, at de underliggende oplysninger skal være tilgængelige via det digitale produktpasport. Hvad det kræver i praksis af en stålhandel eller metalbearbejder, falder i en række dele.

Dokumentere, at materialet er genbrugseligt

For stål som materialkategori er genbrugselighed typisk ikke tvilsom — stål er gennem årtier blevet genbrugt i stor skala via skrotruten. Det handler ikke så meget om, hvorvidt stål er genbrugseligt, men om sammensætningen af et specifikt produkt ikke underminerer denne genbrugselighed. Legeringselementer, belægninger og samlingstekniker kan påvirke materialets adskillelighed i recyclingfasen. En virksomhed, der samler eller bearbejder halffabrikater, gør godt i at holde styr på, hvilke legeringselementer er blevet tilsat, og hvilke overfladebehandlinger der er blevet anvendt, fordi disse data danner grundlag for en dokumenteret udtalelse om genbrugselighed.

Tilpasse sig til de endnu ikke fastsatte produktregler

De konkrete indikatorer, tærskelværdier eller testmetoder for stål's genbrugselighed skal udarbejdes pr. produktgruppe i delegerede retsakter under ESPR. Så længe disse produktspecifikke regler ikke er offentliggjort, er der ingen etableret metode at følge. En virksomhed med 10 til 100 medarbedere behøver således ikke nu allerede at få udarbejdet en testrapport for noget, for hvilket målemetoden endnu ikke eksisterer — men det er dog fornuftigt at strukturere egne produktoplysninger på en sådan måde, at de senere passer til det anmodede format.

Måle og beregne efter en anerkendt metode

Så snart en metode er etableret, fastsætter artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), at test-, måle- og beregningsmetoder skal være pålidelige, nøjagtige og reproducerbare, og hvor det er muligt, skal de være i overensstemmelse med harmoniserede standarder. Det betyder, at en egen vurdering af genanvendelighed — så rimelig som den end måtte være — ikke uden videre kan tjene som dokumentation for passet, når en anerkendt metode er tilgængelig. Mere om, hvordan denne forpligtelse generelt udfyldes, findes under spørgsmålet efter hvilken metode værdierne for passet skal måles.

Sporbarhed af de underliggende data

Genanvendelighed af stål afhænger blandt andet af råstoffets oprindelse og sammensætning: skrot medfører andre overvejelser end primært stål fra malmruten. Virksomheder, der selv smelter eller gensmelter, har derfor gavn af en fastlagt sammenhæng mellem skrotandelen i smelten og halffabrikatets endelige sammensætning. Se herom hvordan skrotandelen i smelten registreres. For virksomheder, der importerer stål, gælder derudover en anden ordning: CBAM (Forordning (EU) 2023/956) stiller krav til rapportering af importeret stål, uafhængigt af genanvendellingsspørgsmålet fra ESPR — de to forordninger går parallelt og bør ikke forveksles med hinanden.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker regelmæssigt op i praksis.

En forarbejder anvender en belægning eller svejseforbindelse, der påvirker materialets adskillelse i recyclingfasen, uden at dokumentere det. I det øjeblik genanvendelighed af slutproduktet bliver diskuteret, er det ikke længere muligt at rekonstruere, hvilken bearbejdning der har bidraget til det.

En handelsvirkomhed overtager en påstand om genanvendelighed direkte fra producenten uden at vide, hvilken produktvariant påstanden præcis gælder for. For halffabrikater, der efter køb efterbearbejdes, kan det oprindelige krav ikke længere gælde uden videre.

En virksomhed afventer de endelige produktregler og fastlægger intet i mellemtiden — med det resultat, at data om legeringselementer, belægninger og skrotandel ikke systematisk er blevet registreret, når disse regler først bliver gældende. At rekonstruere det efterfølgende er betydeligt vanskeligere end at registrere det løbende.

En importør behandler CBAM-rapportering og ESPR-information om genanvendelighed som samme proces, selv om det handler om to forordninger med forskellige formål: det ene handler om kulstofomkostninger ved import, det andet om materialegenskaber i passet. Hvis man blander dette sammen, risikerer man, at ingen af dossiererne er fuldstændige.

En virksomhed underbygger genanvendelighed med en egen vurdering i stedet for en metode, der er i overensstemmelse med, hvad artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) kræver, og skal senere erstatte denne underbyggelse, så snart en anerkendt metode træder i kraft.

Hvad De kan dokumentere

En oversigt over legeringselementer og belægninger pr. produktvariant, herunder virkningen heraf på materialets adskillelse ved genanvendelse, for så vidt det er kendt.
Sammenhængen mellem ståltype og anvendt standard på den ene side og genanvendellighedspåstanden på den anden side, så en påstand forbliver sporbar til en specifik produktvariant.
Data om skrotandelen i smelten, for virksomheder, der selv smelter eller gensmelter.
Korrespondance eller dokumentation fra producenten eller importøren, som en genanvendellighedspåstand er baseret på, herunder dato og den produktvariant, som påstanden vedrører.
En notis om, hvilken information der stadig mangler, så længe de produktspecifikke regler for stål ikke er fastsat, således at når den delegerede handling publiceres, fremgår det hurtigt, hvilke data der stadig skal suppleres.
Et dossier, hvor CBAM-relateret dokumentation (Forordning (EU) 2023/956) forbliver adskilt fra ESPR-underbyggelsen, for at forhindre, at begge dossiers blandes sammen. Mere herom under hvad CBAM betyder for import af stål.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 5. september 2026. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.