Hvad er et digitalt produktpas for stål?

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Et digitalt produktpas er kort sagt en digital fil, der er knyttet til et bestemt produkt, og som indeholder oplysninger om, hvad der er i det, hvor det kommer fra, og hvordan det kan behandles eller genanvendes videre. Artikel 9 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, at passet er tilgængeligt via en datadisposition — i praksis oftest en QR-kode — og at det forbinder data til et bestemt produkt, en produktgruppe eller en produktmodel. Artikel 10 i samme forordning præciserer, hvilke tekniske krav passet skal opfylde: det skal vise data korrekt, fuldstændigt og aktuelt, forblive tilgængeligt i en bestemt periode, og være sat op således, at forskellige parter i kæden kan indsætte eller læse data i det.

For stål og andre metaller er dette endnu ikke konkret udfyldt — denne udfyldning kommer pr. produktgruppe via en delegeret retsakt, som også forklares på siden om hvad en delegeret retsakt er, og hvorfor den bestemmer, hvad der skal skeHvad ESPR allerede fastsætter, er de grundlæggende principper, som et sådant pas skal opfylde. Disse principper kan oversættes til tre punkter for en stålhandel eller metalbearbejder.

Et pas pr. produkt, ikke pr. virksomhed

Passet er knyttet til et produkt eller produktmodel, ikke til en virksomhed som helhed. For en virksomhed, der handler eller bearbejder halvfabrikata, betyder det, at der i administrationen skal være en sammenkæding mellem en fysisk stålpartition og den tilhørende digital fil. For pladestål, profiler eller rør, der går gennem fabrikken i forskellige sammensætninger og dimensioner, er det en anden måde at registrere på end de sædvanlige batch- eller ordrenumre alene.

Datadispositionen skal sidde på eller ved siden af produktet

Artikel 9 kræver en fysisk datadisposition — QR-koden — som åbner passet. For stål, der går fra fabrikant til forhandler til bearbejder, betyder det, at denne kode skal blive ved produktet, også hvis det bliver skåret, ompakket eller kombineret med andre partitioner. Den, der sælger pladestål videre i mindre coils, skal praktisk talt finde en måde at sende datadispositionen (eller en henvisning til den) med til den del, der bliver leveret.

Data skal være aktuelle og forblive tilgængelige

Artikel 10 stiller krav til rigtigheden og tilgængeligheden af data over tid. For en virksomhed med ti til hundrede ansatte er det ofte ikke et spørgsmål om kompleksitet, men om disciplin: nogen skal være ansvarlig for at holde filen ajour, og dette arbejde slutter ikke ved salget. Hvor ofte det præcist skal ske, afhænger af, hvad den fremtidige delegerede retsakt for stål kommer til at foreskrive — se også siden om hvor aktuelle dataene i passet skal være.

Hvor det går galt i praksis

Datadispositionen går løs fra produktet. Når man skærer coils eller kombinerer partitioner fra forskellige leverancer, mistes ofte oversigten over, hvilken QR-kode der hører til hvilket stykke stål. Uden en fast arbejdsmetode til dette opstår der et hul mellem fysisk lager og digital fil.

Det antages, at passet er det samme som et eksisterende certifikat. Et 3.1-certifikat eller materialecertifikat indeholder ofte allerede mange tekniske oplysninger, men er ikke et digitalt produktpas i ESPR'ens forstand. De to kan dele oplysninger, men de er ikke automatisk udskiftelige — især fordi passet kræver en fast teknisk form og tilgængelighed, som et pdf-certifikat ikke har.

En lille virksomhed tror at være fritaget. Spørgsmålet om, hvorvidt en virksomhed af begrænset størrelse falder under forpligtigelserne, kan ikke besvares med en simpel regel og varierer fra situation til situation — se forklaringen på siden om produktpasset også gælder for små virksomheder. At antage, at virksomhedsstørrelse automatisk giver fritagelse, er en antagelse, der ikke uden videre holder stik.

Der ventes med at påtage sig forpligtelsen på konkret grundlag uden at kortlægge egen kæde. Fordi den præcise dato og indhold stadig skal fastsættes — se hvornår passet bliver obligatorisk for stål — nogle virksomheder udsætter al forberedelsen. Men opgørelsen af, hvilke produkter, leverandører og kunder der findes i kæden, er arbejde, der er uafhængigt af den præcise dato og kan foretages allerede nu.

Fortrolig information indsættes tankeløst i passet. Ikke alle data, som findes tilgængelige andre steder, hører automatisk hjemme offentligt i passet. Hvilken part, der må se hvilke data, og hvad der i det anses for virksomhedsrelateret følsom information, er et separat spørgsmål — behandlet på siderne om hvem der må se hvilke data fra passet og om virksomhedsrelateret følsom information om stål skal være offentlig.

Hvad De kan dokumentere

• En oversigt over, hvilke produktgrupper og halvfabrikater virksomheden handles eller forarbejder, som grundlag for senere at bestemme, hvilken delegeret handling der finder anvendelse.
• En arbejdsmetode for tilknytning af databærere til stahlpartier, herunder hvad der sker ved omsnitning, ompakning eller sammensmeltning af materiale.
• Aftaler med leverandører om, hvilke data de leverer, og i hvilket format, således at disse data senere kan behandles i et pas.
• En angivelse af, hvem inden for virksomheden der er ansvarlig for at holde produktdata opdateret.
• En oversigt over, hvilke data der anses for virksomhedsrelateret følsom information, og hvilke der er beregnet til offentlig eller begrænset indsyn.
• Dokumentation om stålets oprindelse og sammensætning, såsom eksisterende materialecertifikater, som supplement til — ikke erstatning for — det fremtidige pas.

Hvem der allerede har fået disse punkter i orden, står bedre rustede, når det bliver klart, hvilke data sektoren specifikt skal levere — se også siden om hvilke data der indgår i stålens produktpas.