Hvad betyder produktpasset, når jeg importerer stål udenfor EU?

Hvad du konkret skal gøre

At købe stål eller en halvfabrikeret stålprodukt fra en leverandør uden for EU er en anden situation end at købe fra en europæisk leverandør. Den, der importerer, er ifølge ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) den part, der bringer produktkravene på EU-markedet — og det berører også det digitale produktpaspoort. Denne artikel går gennem, hvad der forventes af en importør, hvor det går galt i praksis, og hvad der allerede kan sættes på papir.

Hvad der forventes af dig

Sikre at paspoorten eksisterer, før produktet kommer ind i EU

Artikel 29 i ESPR beskriver importørers forpligtelser, og en af dem er, at et produkt først markedsføres på EU-markedet, når de gældende krav er opfyldt — med det digitale produktpaspoort som en del heraf, så snart det gælder for den pågældende produktgruppe. For en virksomhed med 10 til 100 ansatte, der køber stål uden for EU, betyder det praktisk, at spørgsmålet "er der et paspoort, og er det komplet?" bliver et spørgsmål, som skal besvares før forsendelse, ikke efter. Det er en anden rækkefølge end mange importører er vant til: ved køb inden for EU kan et paspoort nogle gange stadig suppleres efterfølgende i samråd med leverandøren, men ved import fra uden for EU ligger ansvaret for et komplet paspoort på selve importøjen.

Kontrollere, at paspoorten stemmer overens med det anmeldte produkt

Et paspoort, der eksisterer, men ikke hører til den rigtige part, batch eller sammensætning, opfylder ikke forordningens formål. For en importør betyder det, at et indkommende paspoort ikke kun kontrolleres for tilstedeværelse, men også for overensstemmelse med de faktisk leverede varer. Hos en fabrikant med skiftende produktionslokationer eller ved køb gennem en mellemmand er det ikke en formalitet — det er præcis dér, hvor forskelle opstår mellem, hvad der står på papiret, og hvad der ligger i skibet eller containeren. Hvordan verificerer jeg, at min leverandørs data er korrekte? beskriver, hvordan denne kontrol kan etableres i praksis.

Tage højde for toldkontroller af paspoorten

Artikel 15 i ESPR beskriver, at toldmyndighederne kan foretage kontroller, der vedrører det digitale produktpaspoort ved import. For en importerende virksomhed betyder det, at paspoorten ikke kun er en forpligtelse over for slutkunden, men også noget, som tolden kan gøre brug af ved grænsen. En forsendelse uden tilgængeligt eller læseligt paspoort er dermed en forsendelse, der under toldbehandlingen kan give anledning til spørgsmål — med alle de konsekvenser for gennemløbstid, det medfører. Det gør det praktisk vigtigt ikke kun at vide, at der er et paspoort, men også om QR-datadrager fungerer, og paspoorten er tilgængelig på det tidspunkt, hvor det er nødvendigt.

Vide præcist, hvad der skal stå, selv hvis leverandøren uden for EU ikke selv kender til ESPR

En leverandør uden for EU er ikke bundet af ESPR og har ofte ingen internt proces til at levere pasportdata i den form, som er nødvendig. Det praktisk skifter en del af arbejdet til importøren: denne skal selv vide, hvilke data der er nødvendige, anmode aktivt om dem, og vurdere, om det returnerede er brugbart. Hvilke data skal jeg bede min stålleverandør om? opstiller, hvad denne anmodning drejer sig om.

Hvor det går galt i praksis

Leverandøren sender certifikater, men ingen pasportdata. En fabrikant uden for EU leverer typisk materialeattester (f.eks. et 3.1-certifikat), men det er ikke automatisk det samme som det datasæt, et digitalt produktpaspoort kræver. Certifikatet følger med, paspoorten mangler, og det opdages ofte først ved den første kontrol.

Der stoles på en QR-kode, der ikke virker eller ikke er aktuel. En datadrager, der blev oprettet ved forsendelse, men hvis underliggende data aldrig er blevet opdateret, eller hvis hosting siden er stoppet, leverer en tom eller fejlbehæftet side ved ankomsten. For tolden og for egen aftager er det ikke til at skelne fra "intet paspoort".

Mellemmand lader et hul falde i oprindelsen. Ved import via en forhandler eller trader sammensættes passettet nogle gange på grundlag af data, der allerede er blevet videregivet én gang, uden at det er klart, om den oprindelige producent er kilden. Hvis der så bliver kontrolleret, er det ikke længere muligt at spore, hvem der har leveret hvilke data.

Stole på leverandørens omdømme i stedet for på selve dataene. En langvarig forretningsforbindelse eller et kendt navn er ikke en erstatning for et kontrollerbart pas. Hvordan ved jeg, om data fra min udenlandske leverandør er korrekte tager stilling til, hvad der faktisk giver vejledning i så henseende.

Fortrolighed bruges som undskyldning for ikke at levere data. Nogle leverandører uden for EU ønsker ikke at dele sammensætningsdata af konkurrencemæssige hensyn. Det er en reel interesse, men ikke en gyldig grund til blot at lade passettet være tomt — kan jeg aftale en NDA og stadig opfylde produktpasset viser, at der findes andre muligheder end blot at udelade data.

Hvad De kan dokumentere

• Et overblik over, hvilke data der er nødvendige pr. forsendelse, tilpasset stålets type, så dette ikke skal udfindes på ny ved hvert køb.
• Kontraktuelle aftaler med den udenlandske leverandør om levering af pasdata før forsendelse — se hvordan fastlægger jeg leveringen af pasdata i min indkøbskontrakt for opsætningen heraf.
• Et fast kontrolmoment ved modtagelsen, hvor passettet kontrolleres mod den fysiske forsendelse, med et dokumenteret resultat af denne kontrol.
• En dossiering pr. leverandør med tidligere leverede data, så afvigelser mellem forsendelser bliver bemærket.
• En fastlagt procedure for, hvad der sker, hvis en forsendelse ankommer uden et brugbart pas, herunder hvem der træffer intern beslutning herom.

For virksomheder, der sammenblander stål fra flere udenlandske leverandører til én forsendelse eller ét produkt, opstår der endnu et ekstra spørgsmål: hvordan kombinerer jeg data fra forskellige leverandører i ét pas går nærmere ind på det.