i hvilket format skal jeg levere data til produktpasset

Filformatet er endnu ikke fastlagt

ESPR foreskriver ikke et filformat — hverken ".csv", ".xml" eller ".json". Artikel 11 i ESPR (forordning (EU) 2024/1781) foreskriver derimod, at det digitale produktpas skal fungere efter åbne, interoperable tekniske standarder, således at systemer fra forskellige parter kan læse og behandle dataene. Hvilken standard det præcis bliver, fastlægges gennem delegerede retsakter, der udarbejdes pr. produktgruppe. For jern og stål foreligger denne retsakt endnu ikke. Hvis nogen allerede spørger "i hvilket format skal jeg levere data", får de således med rette intet konkret svar — dette svar eksisterer simpelthen ikke på nuværende tidspunkt.

For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gælder

Denne uklarhed gælder for enhver, der producerer, importerer eller handler med stål eller jernholdige halvfabrikata og forbereder sig på produktpasset: stålhandel, metalbearbejdere, konstruktionsfirmaer. Det gælder ikke kun stål — hver produktgruppe, der er omfattet af ESPR, får sin egen delegerede retsakt med egne tekniske specifikationer. Formatet for batterier, tekstiler eller møbler kan således afvige fra det, der senere gælder for stål. Det er også vigtigt at skelne mellem lagringsformatet og udvekslingsformatet: artikel 11 handler om, hvordan systemer skal kunne læse data indbyrdes, ikke om, hvordan en producent organiserer sin egen administration. En virksomhed, der i dag fører sine data i en Excel-fil eller i sit ERP-system, behøver ikke at ændre noget ved det — oversættelsen til det endelige format sker ved sammenstilling af passet, ikke ved de oprindelige kildedata.

Hvornår dette bliver fastlagt

Der kan ikke gives en dato for, hvornår filformatet for stål bliver kendt, fordi denne dato ikke findes i de kilder, der er tilgængelige nu. Det, som er fastlagt, er vejen derhen: Kommissionen udarbejder de tekniske krav i en delegeret retsakt pr. produktgruppe, som artikel 4 og artikel 11 i ESPR foreskriver. Så længe denne retsakt for jern og stål ikke er offentliggjort, er der heller intet format at følge. Indtil da ændres der ikke noget ved den måde, virksomheder i dag håndterer deres produktdata på — der er intet foreløbigt format, som allerede skulle være gældende. Så snart den delegerede retsakt for stål er offentliggjort, præsenteres den specifikke tekniske udformning her.

Hvad man kan gøre, mens formatet endnu ikke er fastlagt

For den, der allerede vil handle preventivt, er det mest praktiske trin at få orden på sine egne kildedata, uafhængigt af det endelige filformat. Det starter med at fastlægge, hvilke data der er til rådighed pr. produkt — sammensætning, herkomst, certifikater — og hvordan disse data gemmes internt. Derefter er det fornuftigt at se på, hvordan disse data senere kan knyttes til et system, der sammenstiller passet; tilknytning til eget ERP- eller lagersystem er i den forbindelse et spørgsmål, der uafhængigt af filformatet allerede kan besvares. Også spørgsmålet om, hvordan hvert produkt eller hver batch identificeres, er uafhængigt af formatet og kan udredes allerede nu — se hvordan hvert produkt får en unik identifikationskode. Når den delegerede retsakt for stål foreligger, vil det sandsynligt også fremgå heraf, hvordan koblingen til en standard som GS1 Digital Link præcist skal udfyldes; den, der allerede nu ønsker at opbygge viden herom, kan starte ved hvad GS1 Digital Link betyder for produktpasset. Filformatet selv er således det sidste trin i en serie — forberedelsen hertil starter ved selve dataene, ikke ved den tekniske specifikation, der endnu skal komme.

Det retlige grundlag: artikel 10 og 11 i ESPR

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver de generelle krav, som det digitale produktpas skal opfylde, herunder tilgængelighed og pålidelighed af dataene. Artikel 11 uddyber dette yderligere for det tekniske design og passets funktioner: det foreskriver, at den underliggende teknologi skal følge åbne standarder, skal være interoperabel mellem markedsaktørerne, og skal være maskinlæsbar. Ingen af artiklerne nævner et specifikt filformat, en specifik kodning eller en specifik teknisk standard — denne præcisering er udtrykkeligt delegeret til senere handlinger pr. produktgruppe. Det er også grunden til, at dette svar nu ikke kan gå længere end at anføre princippet: loven fastlægger kravet om interoperabilitet, men ikke den tekniske standard, hvormed kravet udfyldes.

Hvad der skal gøres nu

Der er på nuværende tidspunkt intet at vælge eller installere inden for filformattering — dette valg ligger hos den delegerede handling, som stadig skal offentliggøres. Hvad der derimod giver mening, er at få orden på egne produktdata og at afklare de identifikations- og koblingsspørgsmål, der er nævnt ovenfor, således at overgangen til det endelige format senere bliver et spørgsmål om tilslutning i stedet for en genstart fra nul.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Brug åbne, standardiserede dataformater

Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår, at data i et digitalt produktpas skal opfylde åbne, interoperable standarder. Det betyder, at et filformat, som kun kan læses af én specifik softwarepakke, ikke stemmer overens med forordningens formål. For en stålhandel eller metalbearbejdningsbedrift med mellem 10 og 100 medarbejdere kommer det praktisk til udtryk ved, at data fra eget ERP- eller lagersystem eksporteres til et format, som andre parter — kunder, tilsynsmyndigheder, genbrugsbedrifter — kan læse uden ekstra licens eller særlig software. En eksport til et lukket, virksomhedsspecifikt filformat passer ikke til dette, selv om dette eksportformat internt har været brugt i mange år.

Levere maskinlæsbar

Artikel 11 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) beskriver, at produktpasset skal være maskinlæsbart og kan læses automatisk via bæreren (normalt en QR-kode). Det udelukker faktisk en sканnet PDF af et papircertifikat som eneste datakilde: det er menneskelæsbart, men ikke pålideligt til automatisk behandling. For en virksomhed, der er vant til at sende materialesertifikater som PDF, betyder det, at der kræves en konvertering til strukturerede data — tænk på felter med fast betydning (ståltype, charge, sammensætning) i stedet for fri tekst i et dokumentlayout.

Struktur, der stemmer overens med resten af systemet

Begge artikler peger i retning af en datastruktur, der ikke står alene, men stemmer overens med den bredere infrastruktur for produktpasset: det unikke identifikationsnummer, koblingen med registeret, og den måde, hvorpå produktpasset kan anmodes om år efter varens salg. For en mellemstort metalfirma betyder det, at valget af filformat ikke kan ses isoleret fra, hvordan hvert produkt får en unikt identifikationsnummer: se Hvordan giver jeg hvert produkt en unik identifikationskode?. Formatet for dataene og identifikationen af produktet hører sammen; en løs Excel-fil uden konsistent kobling til en produktkode lever ikke op til det interoperabilitetsprincip, der er beskrevet i artikel 10.

Hvor det går galt i praksis

En første situation, der ofte dukker op: en stålhandel har i mange år leveret materialcertifikater (for eksempel 3.1-certifikater) som PDF-filer til kunderne og antager, at dette også er tilstrækkeligt for det digitale produktpaspoort. PDF-filen indeholder de korrekte data, men ikke i en form, der kan læses automatisk — hvorfor den ikke stemmer overens med, hvad artikel 11 beskriver.

En anden situation: en virksomhed bruger en internt Excel-arkument med egne kolonnenavne og egne forkortelser for ståltyper. Det fungerer fint inden for virksomheden selv, men så snart en kunde, tilsynsmyndighed eller registret skal fortolke disse data, mangler den delte betydning, som et standardiseret format ville tilbyde.

En tredje situation opstår hos virksomheder, som først omskriver til et struktureret format, når produktet forlader virksomheden. Når denne omskrivning foretages manuelt, pr. salgsordre, er risikoen for fejl og uoverensstemmelser mellem pasporter stor — især ved et sortiment med mange varianter inden for legering, tykkelse eller varmebehandling.

En fjerde situation: filformatet vælges ganske rigtigt, men forbindelsen til virksomhedens eget lagersystem mangler, hvorfor data indtastes dobbelt, og efter en opdatering af ERP-systemet kommer ud af trit med det, der står i pasportet. Se herom også Kan jeg forbinde produktpasset med mit ERP- eller lagersystem?.

En femte, mindre synlig situation: en virksomhed tror, at filformatet er et engangsvalg ved første levering, mens pasportet skal være tilgængeligt i mange år. Et format, som nu er almindeligt, behøver ikke at være det om nogle år — en risiko, som er forbundet med, hvor længe pasportet faktisk skal eksistere, se Hvor længe skal et produktpas være tilgængeligt?.

Hvad De kan dokumentere

En oversigt over de nuværende eksportformater fra virksomhedens eget ERP- eller lagersystem, med en bemærkning om, hvilke af dem der er maskinelt læsbare, og hvilke der ikke er (for eksempel PDF i forhold til CSV eller XML).
En fast feltliste pr. produktgruppe (ståltype, charge, dimensioner, sammensætning), så interne data altid er struktureret på samme måde, uanset hvem der indtaster dataene.
En aftale med leverandører eller fabrikanter om det format, de leverer deres data i, således at data ikke skal omskrives manuelt fra certifikater eller PDF-filer.
En henvisning til forbindelsen med den unikke identifikationskode for hvert produkt, således at filformatet og identifikationen sammen udgør én helhed — se Hvordan giver jeg hvert produkt en unik identifikationskode?.
En bemærkning om læsbarheden uden internetforbindelse, for så vidt det er relevant for virksomhedens egne arbejdsprocesser på fabriksgulvet eller under transport, se skal produktpasset også fungere uden internetforbindelse.
Et dossier med de valgte dataformater pr. produktlinje, inkl. datoen for ændringen, således at man ved en senere tilpasning af standarder kan kontrollere, hvilke ældre pasporter der stadig er i et forældet format.

De præcise tekniske specifikationer for det bestandsformat, der skal bruges, bliver nærmere udarbejdet i delegerede handlinger pr. produktgruppe; på nuværende tidspunkt beskriver artikel 10 og artikel 11 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) rammen, inden for hvilken disse valg skal træffes. Når den delegerede handling for jern og stål er offentliggjort, bliver der her tilføjet, hvilket format der konkret forskrives.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 5. september 2026. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.