Hvad er GS1 Digital Link, og har jeg brug for det til produktpasset?

En standard for QR-koden, ikke et krav i sig selv

GS1 Digital Link er en teknisk måde at opbygge en QR-kode på, så den gør to ting samtidigt: identificerer et produkt entydigt (som en GTIN, der allerede står på emballage) og leverer et link til en webside med informationer om produktet. For det digitale produktpasport er det attraktivt, fordi ESPR kræver en datadrager, der henviser til de korrekte produktoplysninger og er entydigt tilknyttet et produkt eller en produktgruppe. GS1 Digital Link er en eksisterende, verdensomfattende standard, der kan opfylde disse to behov, men ESPR selv foreskriver ikke en specifik teknisk standard i den tekst, der nu er tilgængelig. Hvilken standard, der til sidst bliver obligatorisk for datadrageren og identifikationskoden, fastsættes af Kommissionen gennem delegerede eller gennemførelseshandlinger pr. produktgruppe.

For hvem dette er relevant, og for hvem ikke

Dette spørgsmål er især relevant for parter, der selv skal oprette en QR-kode eller anden datadrager og fastgøre den til et produkt: fabrikanter, importører og parter, der udarbejder et pasport på deres vegne. For en stålhandel eller metalforarbejder, der køber halvfabrikata og modtager pasporttet fra leverandøren eller fra en tjeneste som denne, er den tekniske opbygning af QR-koden i praksis ikke eget valg — koden er allerede lavet og tilknyttet produktet. For dem er det vigtigste, at koden fungerer og fører til de korrekte, aktuelle data, ikke hvilken teknisk standard der ligger til grund. GS1 Digital Link handler ikke om indholdet af pasporttet (hvilke data, der skal være med) og heller ikke om, hvem der må udarbejde pasporttet; det reguleres af andre dele af ESPR og de kommende delegerede handlinger pr. produktgruppe.

Ingen fastsat dato endnu, men en tidslinje

Der er endnu ingen fastsat dato for, hvornår en specifik teknisk standard for datadrageren, såsom GS1 Digital Link, bliver obligatorisk for jern og stål. ESPR foreskriver en arbejdsplan for perioden 2025-2030, hvor delegerede handlinger pr. produktgruppe bliver udarbejdet og vedtaget. For jern og stål forventes den første delegerede handling omkring 2026, med forpligtelser, der efter forventning følger atten måneder senere — heraf skønnet om, at pasporttet for denne produktgruppe bliver virkelighed omkring 2028. Denne dato er ikke fastsat. Indtil den delegerede handling for jern og stål er offentliggjort, og de tilhørende tekniske specifikationer er kendt, gives der heller ingen endeligt svar på, hvilken standard for datadrageren der præcist forskrives. Når det bliver kendt, opdateres det her.

Sådan forløber det i praksis

Den, der forbereder sig nu, behøver ikke vente med alt, men kan helst betragte spørgsmålet om GS1 Digital Link i den rigtige rækkefølge. For det første: drejer det sig om selv at oprette en datadrager, eller om at modtage et pasport, der er udarbejdet af en anden? I det sidste tilfælde er den tekniske standard for QR-koden ikke eget opmærksomnhedspunkt. Den, der gør det selv skal oprette eller lade oprette en datadrager, kan allerede tage kendskab til GS1 Digital Link som eksisterende standard, fordi den allerede bruges bredt i andre sektorer med produktidentifikation og har en god chance for også at spille en rolle for produktpassportet. En direkte forbindelse til eksisterende GS1-identifikationskoder (såsom en GTIN, hvis den allerede bruges til produktet) kan gøre denne overgang lettere senere, uden at det fastlægger noget, der allerede er obligatorisk. Desuden er det praktisk at følge med i, hvornår den delegerede handling for jern og stål offentliggøres, fordi de tekniske krav til datadrageren konkretiseres deri.

Grundlaget: artikel 11 og 12 ESPR

Det følger af artikel 11 og artikel 12 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), at der skal være en datadrager, som teknisk opfylder bestemte krav, og som identificerer produktet på en entydig måde. Artikel 11 regulerer den tekniske udformning og driften af det digitale produktpaspoort, herunder hvordan datadrager og de underliggende data skal fungere. Artikel 12 regulerer den entydige identifikationskode, som et produkt eller en gruppe af produkter skal få. Begge artikler overlader den præcise tekniske udfyldning — herunder valget af en standard som GS1 Digital Link — til senere delegerede eller gennemførelseshandlinger, som fastsættes pr. produktgruppe.

Den, der på nuværende tidspunkt ønsker at foretage sig noget, bør bedst muligt afgøre, hvorvidt egen rolle er den som pasportopstiller eller modtager, og på grundlag heraf fastslå, om den tekniske opbygning af QR-koden er et eget opmærksomhedspunkt. For de aktuelle, endelige tekniske krav til datadrager for jern og stål er offentliggørelsen af den delegerede handling det tidspunkt, som skal ventes på; så snart den foreligger, suppleres denne side hermed.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

GS1 Digital Link er en måde at opbygge en stregkode eller QR-kode på, så ét scan kan fungere på flere måder. Den samme kode, der er på pallen, coilen eller stangen, kan samtidig henvise til produktpasset, til logistiske oplysninger og til andre data om det specifikke produkt. Koden er opbygget som en webadresse (en URL) med faste elementer som f.eks. et GTIN (artikelnummeret efter GS1-systemet) og eventuelt et batch- eller serienummer. En scanner eller telefon, der læser koden, kommer således automatisk til det rigtige sted — til en webside, ikke til en fil, der først skal downloades.

For det digitale produktpas er dette relevant, fordi ESPR i artikel 11 fastslår, at passet skal være tilgængeligt via en datadrager, og at denne drager er knyttet til en unik identifikationskode for produktet som omhandlet i artikel 12. GS1 Digital Link er ikke den eneste måde at løse det teknisk, men det er en eksisterende, internationalt brugt standard, der løser netop det problem: én kode, ét tryk på knappen, og de rigtige oplysninger på skærmen. For stålhandlere og metalforarbejdere, der allerede arbejder med GS1-stregkoder til logistik og fakturering, er det en praktisk tilslutning til noget, der ofte allerede er der.

Hvad der forventes af dig

En læsbar, unik kode på eller ved produktet

Artikel 12 i ESPR kræver en unik identifikationskode pr. produkt. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere betyder dette i praksis, at der skal være en kode, der ikke tilfældigvis også tilhører et andet produkt, og som entydigt henviser til ét pas. Om denne kode bliver opbygget efter GS1 Digital Link eller på anden måde, fastsættes i senere delegerede retsakter pr. produktgruppe. Hvordan denne kode præcist kommer på stålet selv — som etiket, indgravering eller via emballagen — afhænger af produktet og formatet, noget der bliver nærmere udarbejdet i Hvordan kommer QR-koden for produktpasset på mit stål?

Én kode, der fører til ét pas, ikke til en samling løse dokumenter

Formålet med artikel 11 er, at en scan direkte fører til de rigtige, aktuelle oplysninger. Det er mere end blot "at sætte en QR-kode på": den bagvedliggende struktur skal være indrettet på en sådan måde, at koden bliver ved med at fungere, også når der kommer et nyt parti af samme produkt, eller når data bliver opdateret. For virksomheder, der selv samler halffabrikata fra flere råstoffer, spiller der også spørgsmålet om, hvordan det forholder sig til situationer, hvori flere produktpasporter for ét produkt er nødvendige.

Overensstemmelse mellem identifikationskoden og registrering ved batcher

Ved stål og metal registreres der ofte ikke pr. styk, men pr. batch eller coil. GS1 Digital Link kan indeholde et batch- eller lotnummer i koden, men det fungerer kun, hvis det inden for virksomheden er klart, hvornår noget regnes som én batch, og hvornår ikke. Det er et organisatorisk spørgsmål, der står uafhængigt af teknikken, og som bliver nærmere drøftet ved Registrerer jeg stål per batch eller per styk?

Tilslutning til egne systemer

En identifikationskode lever ikke for sig selv: den skal svare til en regel i ERP-systemet, lagerbeholdningen eller produktionsadministrationen. For virksomheder, der overvejer at automatisere dette i stedet for manuelt at generere koder, er spørgsmålet om produktpasset kan knyttes til eget system et af de første, der dukker op, så snart teknikken går længere end en løs etiket.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer går igen blandt virksomheder, der går i gang med GS1 Digital Link eller overvejer det:

Koden bliver kopieret til et næste parti. For at spare tid bliver en og samme QR-kode genudskrevet til et nyt stålparti, med det resultat, at to forskellige batcher henviser til samme pas. Det underminerer netop formålet med den unika identifikationskode fra artikel 12.

GS1 Digital Link bliver forvekslet med en almindelig GS1-stregkode. Eksisterende logistiske stregkoder er ofte ikke egnet til at fungere som pasport-adgang uden tilpasning, fordi de ikke er struktureret som webadresser. Hvis man forudsætter, at stregkoden, der allerede er på emballagen, automatisk opfylder kravene, opdager man ofte først dette ved implementeringen.

Koden er der, men pasporttet bag den findes ikke længere. Hvis et link peger på en side, der er slettet eller ikke længere vedligeholdes, er koden indholdsmæssigt tom. Dette vedrører direkte spørgsmålet hvor længe et produktpasport skal være tilgængeligt og hvem der er ansvarlig herfor.

Der tages ikke hensyn til små komponenter. For små stålprodukter er der bogstaveligt talt for lidt overflade til en læsbar kode, heller ikke i Digital Link-format. Dette er et teknisk problem, der behandles særskilt under hvordan man anbringer en QR-kode på et lille stykke stål.

Der forudsættes, at en scanning altid kræver internetforbindelse. Nogle anvendelser i kæden, for eksempel på en byggeplads eller på et lager uden dækning, rejser spørgsmål om, hvorvidt og hvordan oplysninger kan tilgås uden forbindelse — noget der behandles under spørgsmålet om pasporttet også skal være tilgængeligt offline.

Hvad De kan dokumentere

Et overblik over, hvilke produkter, der allerede har en GS1-stregkode, og om denne kode er struktureret efter Digital Link-formatet eller efter et ældre GS1-format.
En intern aftale om tidspunktet for oprettelse af en ny identifikationskode: pr. produktionskørsel, pr. batch eller pr. solgt enhed.
Dokumentation af, hvilket system, der styrer koblingen mellem kode og pasportdata, og hvem der er ansvarlig for denne ved ændringer.
En fastlagt arbejdsgang for at teste, om en scannet kode faktisk fører til den korrekte, aktuelle side — især ved pasportopdateringer.
Aftaler med leverandører eller importører om, hvem der tildeler identifikationskoden, især når en halffabrikat bliver viderebearbejdet af flere parter.
En note om den valgte filstruktur og organisering af de underliggende data, tilsluttet spørgsmålet i hvilket format oplysningerne til produktpasssporttet skal leveres.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.