Hvordan verificerer jeg, at min leverandørs data er korrekte?

Pålidelige måleMetoder, ingen egenvurdering

ESPR foreskriver ikke, hvordan en køber skal kontrollere sine leverandørers data selv, men fastlægger, hvor dataene skal komme fra. Artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) bestemmer, at data, der indgår i et produktpas, skal være tilvejebragt ved hjælp af test-, måle- eller beregningsmetoder, der er pålidelige, nøjagtige og reproducerbare. Artikel 40 udfylder det med et forbud: et produkt, eller den software eller de algoritmer deri, må ikke være udformet på en sådan måde, at præstationen under en måling er mere gunstig end ved normal brug, og præstationen må heller ikke forringes over tid på en måde, der omgår de stillede krav. For dem, der modtager data fra en leverandør, betyder det, at oprindelsen af et tal — hvilken metode, hvilken norm, hvem der har målt — er udgangspunktet. Ikke det mavefornemmelse, at en værdi "lyder logisk".

Rettet mod producenten, ikke mod køberen

Artikel 39 og 40 retter sig mod den, der tester, måler eller beregner produktet og efterfølgende bringer det på markedet: i praksis producenten eller importøren af halvfabrikatets jern eller stål. Stålhandlen, metalbearbejderen eller konstruktionsfirmaet, der modtager passet, falder ikke under denne forpligtelse — denne part er modtager, ikke udsteder. Disse artikler giver heller ingen vejledning til en køber om at gentage laboratorietest selv, og de fungerer ikke som voldgiftsmand, når to parter er uenige om en målt værdi. Hvad der heller ikke følger heraf: hvilken specifik norm for jern og stål skal bruges. Det fastlægges pr. produktgruppe i delegerede handlinger, som endnu ikke findes for denne sektor.

Endnu ingen fast ikrafttrædelsesdato

En fast dato for, hvornår disse krav gælder for jern og stål, er endnu ikke fastsat. Det, der er fast: selve ESPR, med artikel 39 og 40, er allerede trådt i kraft, men de konkrete produktregler — herunder eventuelle normer for test- og målemetoder specifikt for jern og stål — skal stadig fastsættes via en delegeret handling. Ifølge Den Europæiske Kommissions arbejdsprogram for perioden 2025-2030 forventes den første delegerede handling i 2026, med forpligtelser, der træder i kraft senere. Indtil denne handling foreligger, gælder der ingen obligatoriske produktpasporter for jern og stål, og derfor heller ingen lovpligtige kontrolpunkter for de data, der indgår deri.

Hvad man skal være opmærksom på ved modtagne data

I praksis kommer det ned til et par trin, der skal gennemgås i logisk rækkefølge. For det første: at kontrollere, hvilken test-, måle- eller beregningsmetode et given tal bygger på, og om det kan føres tilbage til en norm, certificering eller testrapport i stedet for på et løst tal uden forklaring. Derefter: vurdere, om denne dokumentation kan spores — er der et dokument, der henvises til, eller forbliver det ved en påstand. Efterfølgende er det værd at være opmærksom på signaler, der stemmer overens med det, artikel 40 vil forhindre: en værdi, der er påfaldende mere gunstig end sammenlignelige produkter, uden at der er en klar teknisk forklaring til det. Også praktisk: at opbevare leverandørens understøttende dokumenter særskilt ved siden af passet selv, for ferropas.eu's ti år lange hosting af passet vedrører passet, ikke automatisk de kildevejledninger, som leverandøren har leveret. Og hvis der er tvivl om et konkret tilfælde: at forespørge hos leverandøren eller konsultere den officielle forordningstekst i stedet for selv at træffe en afgørelse.

Grundlaget: artikel 39 og 40 ESPR

At data i et produktpaspoort skal være baseret på en kontrollerbar metode, følger af artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som stiller krav til pålidelighed, nøjagtighed og reproducerbarhed af test-, måle- og beregningsmetoder. At data ikke må fremstilles kunstigt gunstigt eller må blive dårligere over tid, følger af artikel 40 i samme forordning, som forbyder omgåelse og forringelse af præstationer. Begge artikler er formuleret generisk og gælder for produkter generelt; hvordan de konkret udspiller sig for jern og stål, afhænger af den produktspecifikke delegerede handling, som stadig skal komme.

Hvis du allerede arbejder med en leverandør, kan du nu spørge på grundlag af hvilken metode eller norm de angivne værdier er fastsat, og gemme denne dokumentation. Når den delegerede handling for jern og stål er offentliggjort, bliver det præciseret her, hvilke normer og kontrolpunkter der konkret forskrives.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

Tilslutning til test-, måle- og beregningsmetoderne i artikel 39

Artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår, at dataene i et produktpas skal fremkomme efter fastlagte test-, måle- og beregningsmetoder. Disse metoder udarbejdes pr. produktgruppe i de delegerede retsakter — for stål er dette endnu ikke offentliggjort. I praksis betyder det for en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, at en værdi som for eksempel det recyclet materiales andel eller en CO2-værdi ikke bare er et tal, som en leverandør videregiver: der skal være en metode bag tallet, som det er bestemt efter. Den, som modtager data, kan derfor spørge, på grundlag af hvilken metode et tal er beregnet, også selv hvis der endnu ikke er fastsat en endelig metode for stål.

Forebyggelse af omgåelse eller forringelse af ydeevne

Artikel 40 i ESPR handler om forebyggelse af omgåelse og forringelse af ydeevne: det er ikke meningen, at et produkt skal vise andre egenskaber under en test end ved normal anvendelse, eller at en producent skal forringes produktets ydeevne, når det først er godkendt eller certificeret. For en metalbearbejder eller konstruktionsfirma, som køber halvfabrikata, betyder det, at en værdi, som er fastslået på ét tidspunkt — for eksempel ved første levering af en legering — ikke nødvendigvis fortsætter med at gælde for senere leveringer. Tanken bag artikel 40 er, at den faktiske, anvendte ydeevne stemmer overens med den angivne ydeevne, og det er noget, som en køber i praksis selv skal holde sig opmærksom på, også hos en fast leverandør.

Selv verificere, om de leverede data er troværdige

Ingen bestemmelse i ESPR pålægger køberen en forpligtelse til selv at kontrollere eller certificere leverandørdata. Det, som det derimod følger af — via metoderne i artikel 39 og udgangspunktet i artikel 40 om, at ydeevne skal være reelle — er, at det er i en virksomheds interesse at kunne placere leverede data: svarer værdien til det, som er almindeligt for denne type stål, kan dataenes oprindelse spores, og er det klart, hvem der har leveret hvilken del af passet. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere er det normalt ikke et særskilt kontrolteam, men et fast trin ved registreringen af en levering: et hurtigt blik på dokumentationen ved siden af fakturaen og følgesedlen.

Hvor det går galt i praksis

En leverandør leverer et tal uden dokumentation. Der modtages en procentdel genanvendt materiale, men ikke hvilken beregningsmetode der ligger til grund for det. Uden disse oplysninger kan det ikke ses, om tallet er bestemt efter en metode, der er i overensstemmelse med artikel 39, eller om det er et skøn.

Data ændres ikke, selv om produktionsprocessen er tilpasset. En leverandør ændrer for eksempel smeltevej eller andelen af skrot, men passet forbliver uændret. Dette rammer præcis det, som artikel 40 ønsker at forhindre: at en engang fastslået ydeevne bliver adskilt fra den faktiske, aktuelle produktion.

Data fra forskellige leverandører kombineres uden forklaring. Ved et sammensat halvfabrikat kan tal fra flere partier stå side om side uden, at det fremgår, hvilken del der kommer fra hvem. Den, som har med det at gøre, læser mere om fremgangsmåden herfor på hvordan kombinerer jeg data fra forskellige leverandører i ét pas.

Data fra et land uden for EU er svære at bekræfte. Ved import af stål fra uden for Unionen er der ofte ingen direkte måde at kontrollere den underliggende målemetode; baggrunden herfor er angivet på hvordan ved jeg, om data fra min udenlandske leverandør er korrekt.

En leverandør henviser til en NDA for at nægte dokumentation. Fortrolighed og levering af dokumenteret data sættes nogle gange op mod hinanden, mens der med de rigtige aftaler kan findes en praktisk løsning — se kan jeg aftale en NDA og stadig opfylde produktpasset.

Hvad De kan dokumentere

Den anmodede dokumentation pr. data. Hvilke værdier anmodes om, og hvilken metode eller norm der hører til — et overblik herover findes på Hvilke data skal jeg bede min stålleverandør om?
En kontraktlig aftale om levering og opdatering. Dokumenter hvornår data leveres, i hvilken form, og hvad der sker, hvis produktionsprocessen ændrer sig — hvordan det kan indarbejdes i en indkøbskontrakt, findes på Hvordan dokumenterer jeg leveringen af pasdata i min indkøbskontrakt?
En fast arbejdsprocedure for, hvad der skal gøres ved manglende eller ufuldstændige data, herunder hvornår dette følges op hos leverandøren — se Min leverandør leverer ikke dataene — hvad kan jeg gøre?
En intern log over modtagne data pr. levering, med dato, leverandør og tilhørende dokumentation, således at data senere kan spores
En kort intern checklist for den, der registrerer dataene, med spørgsmålet om en værdi er rimelig i forhold til tidligere leveringer fra samme leverandør eller samme ståltype

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.