Hvad betyder CBAM for import af stål?
CBAM påvirker import af stål fra lande uden for EU
CBAM — Carbon Boundary Adjustment Mechanism — betyder, at den, der importerer stål og jern fra uden for EU, får forpligtelser omkring CO2-udledning, der er frigivet under produktionen af det stål. Det drejer sig om en europæisk ordning, der også lader kulstofprisen, som EU-producenter betaler via EU's emissionshandelssystem (ETS), gælde for sammenlignelige produkter, der kommer ind fra uden for EU. For stål og jern betyder det konkret: først at rapportere om de indlejrede emissioner fra det importerede produkt, og fra den endelige fase også at afregne økonomisk via CBAM-certifikater. Ordningen påvirker således ikke fremstilling inden for EU, men specifikt import af stål og jern fra uden for EU-toldgrænsen.
For hvem dette gælder, og for hvilket stål det ikke gør
CBAM gælder for den, der importerer varer fra bilag I til Forordning (EU) 2023/956 til EU's toldomrade — for stål og jern drejer det sig om en række produkter, fra råstof og halvfabrikata til visse bearbejdede varer; den fuldstændige liste med toldsatser er i bilag. Det påvirker således især importører, og ikke så meget de parter, der handler med eller bearbejder stål inden for EU efter det er blevet importeret. Undtaget er varer, der stammer fra lande, der selv deltager i EU-ETS eller har et dermed forbundet emissionshandelssystem, såsom Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz (artikel 2 i forordningen). Også forsendelser af ubetydelig værdi falder uden for ordningen. Hvad CBAM ikke gør: det erstatter ingen toldformaliteter, det siger noget om produktsikkerhed eller materialkvalitet, og det er et andet instrument end det digitale produktpas — CBAM handler om kulstofaftryk for import, ikke om herkomsts- eller materialedata for hele produktets levetid.
Fra 2026 følger obligatorisk køb af certifikater
Siden 1. oktober 2023 løber en overgangsperiode, hvor kun en rapporteringspligt gælder: den, der importerer varer, der falder ind under bilag I, indberetter pr. kvartal de indlejrede emissioner, uden at der er nogen økonomisk betaling i modsætning til det. Denne overgangsperiode løber til og med 31. december 2025. Fra 1. januar 2026 træder det endelige system i kraft: så er import af de pågældende varer forbeholdt registrerede "autoriserede CBAM-anmeldere", og der kommer en pligt til årligt at afgive en CBAM-anmeldelse og købe og indlevere certifikater, der svarer til de indlejrede emissioner (artikel 36 i forordningen). Indtil den dato forbliver det således ved rapportering; den økonomiske side starter med overgangen til det endelige system.
Hvad dette betyder for importpraksisen
Den, der importerer stål eller jern, der falder under bilag I, gør klogt i først at kontrollere, om de egne produktkoder faktisk forekommer i bilag — ikke alle stålprodukter falder under det, og inddelingen foregår via toldsatser, ikke via en almindelig beskrivelse. Dernæst er det vigtigt at vide, om emissionsdataene fra den udenlandske producent allerede er tilgængelige, fordi disse data danner grundlag for rapporteringen og senere for certificeringsforpligtelsen; uden tal fra fabrikanten eller eksportøren er rapportering vanskelig. For perioden fra 2026 er statusen som autoriseret CBAM-anmelder en betingelse for fortsat at kunne importere de pågældende varer, hvilket kræver en ansøgning til den kompetente myndighed i god tid, før de endelige forpligtelser træder i kraft (artikel 4 og følgende i forordningen). Endelig er det nyttigt at følge op på, om oprindelseslandet har sin egen kulstofpris, fordi en allerede betalt kulstofpris kan trækkes fra CBAM-forpligtelsen.
Grundlaget: Forordning (EU) 2023/956
Denne forklaring følger direkte af Forordning (EU) 2023/956 om etablering af en kulstofgrænseudligningsmekanisme. Anvendelsesområdet — hvilke varer, herunder jern og stål — fremgår af artikel 2 og bilag I; undtagelsen for visse tredjelande ligeledes af artikel 2; forpligtelsen til at være registreret som godkendt CBAM-meddeler fremgår af artikel 4 og de følgende artikler; og overgangen fra rapporteringsperioden til det endelige system med certificater fremgår af artikel 36.
Den der allerede nu importerer stål, der falder under bilag I af denne forordning, gør bedst i at begynde med at kontrollere egne toldkoder mod dette bilag og anmode leverandøren om emissionsdata, således at kvartalsrapporteringen i overgangsperioden er i orden, og ansøgningen om godkendt CBAM-meddeler kan forberedes rettidigt, før det endelige system træder i kraft. Den fuldstændige og opdaterede tekst til forordningen, herunder bilag I med produktkoderne, findes ved fundsteden under denne artikel.
Hvad dette er baseret på
Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.
Hvad du konkret skal gøre
Hvad der forventes af dig
CBAM (Forordning (EU) 2023/956) påvirker især virksomheder, der importerer stål fra uden for EU. Virksomheder, der kun handler eller forarbejder inden for EU, mærker det indirekte — gennem spørgsmål fra en leverandør eller kunde — men forpligtigelserne selv påhviler importøren.
Kontrollere, om dine produkter falder under CBAM
Råjern, stål og mange halffabrikata heraf er opført på vareligsten i forordningen. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, der indkøber stål uden for EU, betyder det i praksis: kontrollere for hver varekode, om denne er opført på listen. Det er ikke et skøn, men et spørgsmål om at sammenligne din indkøbsliste med forordningens bilag. Hvis du ikke har gjort dette internt, ved du faktisk ikke, om der gælder en indberetningspligt.
Indsamle data om importerede tonnager og emissioner
For CBAM-pligtig import registreres, hvor meget materiale der er importeret, og hvilke drivhusgasemissioner, der er forbundet hermed — direkte ved produktionen og, hvor det er relevant, indirekte gennem energiforbrug. Disse data kommer typisk fra producenten uden for EU, ikke fra egen måling. For en handelsvirksomhed betyder det, at forholdet til den udenlandske leverandør ændres: der skal nu leveres et emissionstal pr. ton, hvor tidligere kun pris og et certifikat var vigtig. Dette tal bestemmes ofte på en anden måde end de CO2-værdier, der indgår i et europæisk produktpasport, og det er derfor også en separat opgave — se for denne sammenligning hvordan CO2-udledningen pr. ton stål påvises.
Indberette via den relevante systematik
Forordningen fastsætter indberetningspligt for CBAM-meddere, med en overgangsperiode, hvor data primært indsamles og indberettes, før der kommer økonomiske forpligtelser. For en mellemstor virksomhed betyder det, at der skal være nogen — internt eller en toldekspedient — der rent faktisk indsender indberetningen, og at de underliggende data pr. forsendelse er sporbare og underbyggede. Dette er ikke en engangshandling, men en tilbagevendende cyklus, knyttet til import.
Underbygge emissionsdata over for egen forsyningskæde
Hvor en importør videregiver emissionstal fra en udenlandsk producent, bedes der hermed implicit også om bekræftelse af, at disse tal er korrekte, og hvilken metode de er baseret på. Det er et andet spørgsmål end internt at fastslå efter hvilken metode værdierne for passettet måles, men de to områder hænger sammen: en importør, der snart også falder under ESPR-forpligtigelserne for produktpasset for stål, gør klogt i at ordne de samme kildedata til begge formål i stedet for at forespørge to gange separat.
Hvor det går galt i praksis
Varekoden kontrolleres ikke mod CBAM-listen. En virksomhed antager, at "almindelig stålindkøb" falder uden for forordningen, mens den specifikke kode faktisk er opført på listen. Dette sker især ved halffabrikata og bearbejdede produkter, hvor klassificeringen er mindre indlysende end ved råstål.
Den udenlandske leverandør leverer ikke (brugbare) emissionstal. Især mindre producenter uden for EU har typisk ikke disse data tilgængelige, eller leverer et tal uden underbyggelse. Importøren står derefter med en indberetningspligt, hvor grunddataene mangler.
Emissionsdata og pasportdata holdes adskilt. Virksomheder, der både foretager CBAM-indberetning og snart skal udarbejde et produktpasport, etablerer ofte to separate dossier-mapper med delvis identiske kildesporsmål. Det koster dobbelt arbejde og medfører dobbelt risiko for uoverensstemmelser.
Der skelnes ikke mellem skrotbaseret og malmbaseret produktion. Fordi ståls emissionsintensitet varierer kraftigt efter produktionsrute, fører det ikke at registrere denne forskel til et emissionstal, der ikke svarer til materialets faktiske herkomst. Dette vedrører også spørgsmålet hvordan skrotandelen i smelten registreres, som er relevant for emissionsvurderingen.
Rapporteringspligten placeres hos én person uden erstatning. For virksomheder af denne størrelse er CBAM-rapportering ofte arbejdet for én indkøber eller controller. Ved svigt eller personaleskifte opstår der et hul i rapporteringscyklussen, mens forpligtelsen fortsætter.
Hvad De kan dokumentere
- Et overblik over varekoder som virksomheden importerer, med en notat pr. kode om, hvorvidt denne forekommer på CBAM-varelisten.
- Et fast format for emissionsdata pr. leverandør, således at hver udenlandsk producent leverer de samme data i samme form — dette forhindrer, at hver forsendelse bliver til en separat undersøgelsesomgang.
- Korrespondance med leverandøren om den anvendte produktionsrute (malm eller skrot), som begrundelse for emissionstallet.
- En intern ansvarlig med stedfortræder for den periodiske rapportering, fastsat i en funktionsbeskrivelse eller arbejdsvejledning.
- En forbindelse mellem CBAM-dossier og pasportdossier for materiale, der falder under begge forordninger, således at kildedata ikke anmodes om to gange separat. Tænk her også på spørgsmålet hvilke data der indgår i stålens produktpas, således at data, der i forvejen indsamles til CBAM, ikke senere skal anmodes om igen fra leverandøren.
- En log over importerede tonnager pr. kvartal, som grundlag for den periodiske rapportering og som kontrolmiddel ved afvigelser.
Denne registrering er ikke et mål i sig selv, men forhindrer, at rapporteringspligten ved hver forsendelse udfyldes på ny fra bunden.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.