Hvad betyder produktpasset, hvis jeg sælger stål via en online markedsplads?

Ansvar flyttes ikke til platformen

Produktpasset forbliver i sin grundform en sag mellem producent eller importør og markedet — det ændres ikke ved, at stål sælges via en markedsplads. En onlinebaseret markedsplads får imidlertid en egen rolle i henhold til ESPR: ifølge artikel 35 i Forordning (EU) 2024/1781 skal markedspladsens udbyder handle, hvis det viser sig, at et produkt bliver tilbudt uden obligatorisk pas. Den, der selv sælger som sælger på sådan en platform, falder som regel ind under reglerne for distributører og forhandlere i artikel 30 og 31: disse foreskriver, at et produkt skal bringes på markedet med det påkrævede pas, og at forhandleren kontrollerer dette, før produktet tilbydes. Selve markedspladsens operatør skal således ikke oprette passet — det forbliver hos den part, som oprindeligt bragte produktet på markedet.

For hvem det gælder og for hvem det ikke gælder

Artikel 35 henvender sig til udbyderen af onlinebaseret markedsplads eller søgemaskine selv — det selskab, der driver platformen, ikke til den enkelte sælger, der gør brug af den. For denne sælger gælder, hvis vedkommende sælger stål videre inden for EU, forpligtelserne for distributører og forhandlere i artikel 30 og 31. Det vedrører især forhåndskontrollen: findes der et pas, stemmer QR-koblingen, er der ikke foretaget ændringer. Dette gælder ikke for den, der selv er producent eller importør, og som var forpligtet til at forsynes med et pas, og som sådan — for den part gælder andre, vidtrækkende forpligtelser, der ikke er aktuelle her. Det gælder heller ikke for produktgrupper, for hvilke der endnu ikke er fastsat en delegeret retsakt med paskrav: uden en sådan retsakt findes der endnu intet paskrav for den stålgruppe at kontrollere. Og det gælder ikke for salg uden for EU-markedet, hvor ESPR ikke finder anvendelse.

Ingen fast dato for stål endnu

Der er ingen fastsat startdato for produktpasset for jern og stål. ESPR selv er i kraft, men den konkrete forpligtelse opstår først pr. produktgruppe via en delegeret retsakt. I henhold til Den Europæiske Kommissions arbejdsplan for 2025-2030 forventes den første delegerede retsakt i 2026, med forpligtelser, der derefter træder i kraft på et senere tidspunkt. Så længe en sådan retsakt for stål ikke er offentliggjort, findes der heller ingen juridisk forpligtelse for markedspladser eller sælgere til at kontrollere et pas ved stålprodukter — artikel 30, 31 og 35 træder først i kraft, når det underliggende paskrav for den pågældende produktgruppe findes. Indtil da ændrer der sig intet for salg via en markedsplads på det, der blev sagt ovenfor; det er et spørgsmål om forberedelse, ikke overholdelse.

Hvad det betyder i praksis

Den, der sælger stål via en markedsplads eller planlægger at gøre det, kan med fordel først undersøge, om eget produkt senere falder ind under en delegeret retsakt — det bliver klart via den officielle offentliggørelse, ikke via markedspladsen selv. Er det tilfældet, er næste trin at kontrollere, om der allerede er leveret et pas fra producenten eller importøren sammen med det produkt, der videresælges; uden dette pas kan en forhandler senere ikke lovligt tilbyde produktet. Dernæst er det afgørende at bevare, hvilke oplysninger der tilhører produktet, og ikke ændre disse, når det overføres til en markedspladsnotering, fordi artikel 30 og 31 foreskriver, at forhandleren lader passet være intakt. For den, der selv driver markedspladsen i stedet for at sælge på den, gælder et særskilt sæt forpligtelser fra artikel 35 til at reagere på indrapportninger om manglende pas; det er en anden position end den for den enkelte sælger og fortjener en egen gennemgang, når det underliggende paskrav er på plads. For nu er den praktiske rækkefølge: kontroller omfanget, anmod om pas ved kilden, og indrette egne salgskanaler — markedsplads eller ej — derpå, når datoen fastslås.

Hvorfra dette følger: artikel 30, 31 og 35 ESPR

Forpligtelserne for distributører og forhandlere til at kontrollere tilstedeværelsen af et pasport fremgår af artikel 30 og 31 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR). Den særlige rolle for udbydere af online-markedspladserne og søgemaskiner med pligten til at handle ved manglende pas porto er fastsat i artikel 35 i samme forordning. Begge bestemmelser gælder først for en konkret produktgruppe, når der for denne gruppe er vedtaget og gennemført en delegeret retsakt med pasporkrav.

Hvis du allerede sælger stål via en markedsplads, behøver du derfor ikke at gøre noget endnu — men du kan allerede nu identificere, hvilke produkter i dit eget katalog senere vil være omfattet af pasporkravet, og hos hvilken leverandør pasport senere skal anfordres, således at tilkoblingen forløber gnidningsfrit, så snart datoen offentliggøres i den officielle publikation.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

At sælge stål via en onlinemarkedsplads er nu lige så normalt som at sælge via sin egen webshop eller showroom. ESPR'en skelner mellem det: hvem der sælger (forhandleren) har andre forpligtelser end den platform, hvor der sælges. For en stålhandel, der både er på sin egen hjemmeside og på en markedsplads, er det godt at have begge roller klart for sig — både egen virksomhed og platformen.

Hvad der forventes af dig

Forhandleren forbliver ansvarlig for produktets pasport

Forpligtelserne i artikel 30 og 31 i ESPR gælder for forhandleren selv, uanset hvilken kanal der sælges gennem. En markedsplads ændrer ikke på det: tilbudelse af stål på en tredjeparts platform er salg, og forhandleren, der sætter produktet på platformen, er den, der skal kunne vise, at der er et produktpasport til produktet, før det tilbydes. For en virksomhed med 10 til 100 medarbejdere, der sælger både via egne kanaler og via en markedsplads, betyder det, at samme kontrol med pasportets tilstedeværelse skal finde sted, uanset hvor ordren kommer fra. Hvad det konkret betyder i praksis er beskrevet på siden om hvilke forpligtelser en distributor eller stålhandler har.

Selve platformen får egne forpligtelser under artikel 35

Artikel 35 i ESPR'en henvender sig til leverandørerne af onlinemarkeder og søgemaskiner. De får en egen rolle: ikke som sælger af stål, men som en part, der letter salget. Hvad den rolle præcist indebærer, og hvor langt den rækker, afhænger af de delegerede og gennemførelseshandlinger, der stadig skal følge for produktgrupper som stål. For stålhandleren, der sælger på en platform, er den praktiske konsekvens, at platformen muligvis vil anmode om data eller forbindelse til pasportet — men forpligtelsen til at have et korrekt pasport flyttes derved ikke til platformen.

Rollefordelingen gælder også, hvis platformen selv lader salget virke til at blive "hvidmærket"

Nogle markeder tilbyder at sælge under eget navn eller brand, eller at samle ordrer under ét leveringsfirma. Det ændrer ikke på spørgsmålet om, hvem der efter ESPR'en optræder som forhandler, distributør eller eventuelt producent. Hvem der tilbyder stål under eget mærke — også via en markedsplads — støder på et andet sæt forpligtelser end en part, der blot videresælger; denne forskel er forklaret på siden om sælge under eget mærke.

Hvis du er i tvivl om din egen rolle, skal du konsultere definitionerne, ikke platformens markedsføringstekst

Markeder bruger ofte egne termer som "sælger", "partner" eller "leverandør", som ikke direkte svarer til ESPR'ens inddeling i producent, importør, distributør og forhandler. En virksomhed, der er i tvivl om sin egen position i denne inddeling, kan kontrollere det ud fra siden om hvem der er ansvarlig for stål-produktpasset, og for dem, der også køber varer fra uden for EU og videresælger på en markedsplads, er spørgsmålet om det gør egen virksomhed til importør relevant — se forklaringen om hvornår en virksomhed er importør eller producent.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker regelmæssigt op i praksis ved salg via en markedsplads.

En forhandler placerer det samme produktoversigt på flere markeder samtidigt, men linket til produktpasset (via QR-koden eller en produktkode) bliver kun implementeret korrekt på én af disse platforme. På de andre platforme mangler linket, selv om det er identisk stål.

En markedsplads beder sælgeren om at passe alle produktdata ind i en fast skabelon på platformen. I den proces falder specifikke felter fra pasportet — såsom en præcis legeringssammensætning eller et batchnummer — bort, fordi skabelonen ikke giver plads til det. Oversigten på markedspladen stemmer derefter ikke længere overens med det underliggende pasport.

En virksomhed sælger via en markedsplads under platformets eget varemærke (privatmærke på markedspladsen) og antager fejlagtigt, at ESPR-forpligtelserne dermed også flyttes til platformen. Dette er en antagelse, der ikke uden videre holder stik; den rolle, som en part faktisk udfylder i kæden, er afgørende, ikke varemærket på emballagen.

Lagerbeholdning, der sælges via flere kanaler — egen hjemmeside, showroom og markedsplads — afsendes fra ét centralt lager, men administrationen af, hvilken part (med hvilket produktpas) der er sendt til hvilken kanal, føres ikke konsistent. Ved en stikprøve kan det ikke længere fastslås, hvilket produktpas der tilhørte hvilken forsendelse.

En forhandler antager, at en markedsplads selv allerede kontrollerer, om produktpasset er til stede, og stoler på det. Artikel 35 pålægger platforme en egen rolle, men det fritager ikke forhandleren fra den egen forpligtelse i artikel 30 og 31 at sikre, at passet er til stede, før produktet udbydes.

Hvad De kan dokumentere

For virksomheder, der sælger stål via en eller flere markedspladser, er det praktisk at fastsætte følgende:

En oversigt pr. markedsplads over, hvordan linket til produktpasset teknisk er indrettet der (QR-kode i billedet, link i produktbeskrivelsen eller via et separat felt på platformen).
En intern tjekliste, som gennemgås ved oprettelse af hver nye produktangivelse, så linket til passet ikke ved en fejl falder væk, når det overføres til markedspladsens skabelon.
Dokumentation af de data, der er blevet udvekslet med selve platformen (for så vidt platformen anmoder herom på grundlag af artikel 35), herunder dato og version.
En korrekt tildeling af egen rolle (forhandler, distributør, importør eller producent) pr. markedsplads, hvis samme virksomhed på det ene platform rent videresælger og på det andet optræder under eget mærke.
En lager- og forsendelsesadministration, der gør det muligt at spore tilbage for hver afsendt stålparti, hvilket produktpas der tilhørte den, selv hvis forsendelsen går gennem et delt lager for flere kanaler.

Den, der ud over produktpasset også har at gøre med CBAM-rapportering, fordi der handles med stål fra uden for EU, kan læse samordningen mellem disse to forpligtelser på siden om kombinationen af CBAM-rapportering med produktpasset. For de fleste af disse punkter gælder det, at en fast, gentageligt process pr. markedsplads giver mere end løse kontroller bagefter — især for virksomheder, der samtidig er aktive på flere platforme.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.