Hvordan dokumenterer jeg CO2-udledning pr. ton stål?

CBAM tæller allerede, produktpasset endnu ikke

Visning af CO₂-udledning pr. ton stål foregår via to separate spor, og hvilket spor der er relevant afhænger af, hvad der sker med stålet. Den, der importerer jern eller stål fra et land uden for EU, skal forholde sig til kulstofdgræsekorrektionsmekanismen (CBAM, Forordning (EU) 2023/956): deri er der allerede en forpligtelse til at beregne og rapportere indlejrede emissioner pr. ton ifølge en metode, der er fastsat i denne forordning. Den, der handler eller bearbejder stål inden for EU og snart skal levere et digitalt produktpas i henhold til ESPR, venter på en anden metode: den for selve produktpasset, der skal fastlægges pr. produktgruppe via en delegeret retsakt (artikel 39 i Forordning (EU) 2024/1781). Der er således ingen fælles beregningsmetode, der fungerer til begge formål på samme tid — en CBAM-beregning er ikke automatisk egnet eller tilstrækkelig for produktpasset, og omvendt.

For hvem dette gælder, og for hvem det ikke gælder

CBAM påvirker importøren: den, der bringer jern, stål eller visse afledte produkter fra uden for EU ind i Unionen, er den, på hvem rapporteringspligten for indlejrede emissioner hviler. Forordningen fokuserer på denne importhandling, ikke på stål, der allerede er produceret inden for EU, eller som skifter ejer inden for EU uden grænseoverskridelse uden for Unionen. For stålhandlere, metalbearbejdere og konstruktionsfirmaer, der køber inden for EU, er CBAM derfor som regel ikke det relevante rammer for deres eget køb — medmindre de selv er importøren.

Det digitale produktpas i henhold til ESPR fungerer omvendt: dette pas omhandler selve produktet, uanset hvor det er produceret, og er beregnet til at stille data om bl.a. miljøpræstationer gennem hele produktets levetid til rådighed for hele kæden — producent, forhandler, bearbejder og slutbrugeren. Hvorvidt og hvordan CO₂-udledning pr. ton skal være obligatorisk inkluderet, og ifølge hvilken beregningsmetode, står endnu ikke fast; det følger først af den delegerede retsakt for produktgruppen jern og stål.

CBAM kører allerede, metoden for passet endnu ikke

For CBAM gælder det, at forpligtelsen til at beregne og rapportere indlejrede emissioner allerede følger af forordningen selv; de nøjagtige beregningsregler er udarbejdet deri. For det digitale produktpas for jern og stål i henhold til ESPR er det anderledes: artikel 39 fastlægger, at test-, måle- og beregningsmetoder skal fastlægges pr. produktgruppe, og for jern og stål foreligger denne delegerede retsakt endnu ikke. Indtil denne retsakt er offentliggjort, er der for passet ingen foreskrevet måde at demonstrere CO₂ pr. ton — hvilket ikke betyder, at der ikke kan gøres noget, men betyder, at der mangler en obligatorisk, harmoniseret metode for passet. Så snart denne retsakt fremkommer, opdateres dato og indhold heraf på denne platform.

Hvordan dette håndteres i praksis

Den, der skal håndtere import af jern eller stål fra uden for EU, ser først på CBAM-forordningen selv: deri står det, hvilke varekoder, der omfattes af ordningen, og hvilken beregningsmetode for indlejrede emissioner, der skal følges. Det er det spor, hvor der allerede ligger konkrete forpligtelser.

Enhver, der handler eller forarbejder stål inden for EU, og som forbereder sig på produktpasset, gør klogt i allerede nu at inventarisere hvilke CO₂-data, der allerede er tilgængelige — for eksempel via producenten, via eksisterende miljødeklarationer, eller via CBAM-data, hvis disse allerede foreligger, fordi stålet er importeret. Disse data kan senere tjene som grundlag, selv om den endelige beregningsmetode for passet endnu ikke er fastlagt. Det har ingen mening nu allerede at betegne en metode som definitiv, fordi den delegerede retsakt kan fastlægge denne metode på en måde, der afviger fra det, der nu er almindeligt. Det giver imidlertid mening at vedligeholde de data, der foreligger, på systematisk vis, så de hurtigt kan omregnes til det, som passet kræver, når metoden publiceres.

Grundlaget: CBAM-forordningen og artikel 39 ESPR

Forpligtelsen til at beregne indlejrede emissioner pr. ton ved import af jern og stål følger af Forordning (EU) 2023/956, kulstofdifferentialmekanismen. Forpligtelsen til at fastlægge en test-, måle- og beregningsmetode pr. produktgruppe for det digitale produktpaspor følger af artikel 39 i Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR). For jern og stål er denne sidste metode endnu ikke publiceret; CBAM-metoden står allerede i forordningen selv.

Den, der nu allerede har med CO₂-rapportering for stål at gøre via import, konsulterer CBAM-forordningen for de gældende beregningsregler. Den, der forbereder sig på produktpasset, vedligeholder de eksisterende CO₂-data på oversigtsform og afventer den delegerede retsakt — denne side bliver opdateret, så snart den er tilgængelig.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

CO₂-udledning pr. ton stål er et af de tal, som virksomheder i stålhandelen oftest støder på: alle ved, at tallet engang bliver en fast del af produktpasset, men beregningsmetoden, der hører til det, er endnu ikke fastlagt. Hvad der i øvrigt allerede sker indholdsligt, er CBAM: ved import af stål fra lande uden for EU bliver CO₂-udledningen pr. ton allerede anmodet om og beregnet, dog for et andet formål end produktpasset. Disse to linjer — CBAM nu, passet senere — løber delvist parallelt, og det er netop her, forvirringen opstår.

Hvad der forventes af dig

CO₂-data levering ved import (CBAM)

For stål, der importeres fra uden for EU, gælder det under Forordning (EU) 2023/956 (CBAM), at den CO₂-udledning, der blev frigivet under produktionen, rapporteres og på sigt afregnes økonomisk. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere, der importerer stål, betyder dette i praksis, at der hos leverandøren uden for EU anmodes om data om embedded emissions, og at disse data registreres pr. forsendelse. Dette er uafhængigt af produktpasset: CBAM er et handelsinstrument ved grænsen, passet er en produktdatabærer, der rejser med stålet. Hvad CBAM betyder for import af stål er derfor et separat spørgsmål, som dog vedrører de samme underliggende tal.

Følge en beregningsmetode, når denne er fastlagt

For selve produktpasset gælder det på grundlag af artikel 39 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), at værdier som CO₂-udledning pr. ton fastlægges efter en test-, måle- eller beregningsmetode, som Europakommissionen fastlægger pr. produktgruppe. For stål findes denne metode endnu ikke. Dette betyder ikke, at der intet at gøre er: det betyder, at det er fornuftigt for en virksomhed allerede nu at vide, hvilke data, der ligger til grund for sådan en beregning, så de ikke skal udledes bagefter. Tænk på skrotandelen, typen af ovnproces, energiens oprindelse. Hvem der allerede nu registrerer skrotandelen i smelten, har senere en vigtig del af beregningsarbejdet liggende, for skrotandel er i de fleste kendte CO₂-metodikker for stål en kernefaktor.

Skelne mellem scope 1, 2 og 3

Selv uden fast metode er det praktisk værdifuldt at skelne mellem udledningen fra egen produktionsproces (scope 1 og 2) og udledningen, der allerede sidder i det indkøbte stål eller malm (scope 3). For halvfabrikata, der skal viderebearbejdes, betyder det især spørgsmålet om, hvad der allerede er af CO₂-belastning i det indkøbte materiale. Det sammenhænger med spørgsmålet om, malmens oprindelse registreres i passet, for råvarens oprindelse er ofte bestemmende for CO₂-profilen — malm fra en højoveproces er anderledes sammensat end skrot i en elektro-ovn.

Holde data sporbare til kilden

Uanset hvilken beregningsmetode der kommer, skal de underliggende tal påviseligt komme fra et eller andet sted: en energifaktura, en procesregistrering, en opgave fra leverandøren. Et CO₂-tal, der ikke kan spores tilbage til en kilde, er i praksis ikke holdbart, når først en kunde eller tilsynsmyndighed spørger til det.

Hvor det går galt i praksis

Et par situationer dukker op igen hos virksomheder, der arbejder med dette emne:

CBAM-tal bliver forvekslet med paspastal. En importør tror, at den CO₂-opgave, der er givet for CBAM, automatisk også gælder for produktpasset. Omfanget og formålet med begge forordninger er forskelligt, og beregningsmetoden for passet er endnu ikke fastlagt — at overtage et CBAM-tal direkte kan senere give et forkert skøn.
Der bliver brugt et gennemsnitligt tal i stedet for et tal pr. forsendelse eller partie. En gennemsnitlig CO₂-værdi over en helt års produktion siger lidt om ét specifikt coil eller stålbar, mens passet senere netop forventer data pr. produkt eller partie.
Skrotandelen bliver ikke registreret separat. Fordi skrot har stor indflydelse på CO₂-udledningen pr. ton, er manglende eller unøjagtig registrering af skrotandelen et af de mest almindelige huller i dossieret.
Leverandører uden for EU leverer ingen underliggende data. Ved import modtages nogle gange kun et sluttal uden dokumentation. Så snart dette tal kontrolleres, er der intet at falde tilbage på.
Der ventes på, at metoden foreligger, før noget fastlægges. Fordi den delegerede handling endnu ikke er offentliggjort, udskyder nogle virksomheder al registrering. Det betyder, at basisdata fra før denne dato mangler, når metoden bliver gyldig.

Hvad De kan dokumentere

En oversigt pr. forsendelse af de CO₂-data, som er angivet for CBAM, inklusive leverandørens underliggende kilde.
En registrering af skrotandelen pr. smeltning eller batch, som kan kombineres med fastlæggelsen af andelen af skrot i smelten.
Et dossier pr. leverandør med typen af produktionsproces (højovn, elektrisk ovn) og, hvis kendt, energikilden.
Fakturaer eller registreringer af energiforbrug pr. produktionslinje som dokumentation for en fremtidig beregning.
En notat ved hver batch om råvarrens oprindelse, i overensstemmelse med fastlæggelsen af jernmalmens oprindelse.
En log over ændringer i produktionsproces eller energikilde, således at CO₂-tal senere kan knyttes til den rigtige periode.

Når Europa-Kommissionen offentliggør den delegerede handling for stål under artikel 39 i ESPR, følger her beregningsmetoden og den dato, på hvilken denne bliver obligatorisk.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.