Hvor længe skal et produktpas være tilgængeligt?
Opbevaringsperioden er endnu ikke fastsat i lovgivningen
ESPR forpligter til, at et digitalt produktpaspoort forbliver tilgængeligt, men den præcise varighed er ikke fastlagt i selve forordningen — det bestemmes pr. produktgruppe i en delegeret handleling. Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) pålægger den markedsaktør, som opretter pasporet, pligt til at sikre, at det forbliver tilgængeligt, og knytter varigheden heraf til, hvad der aftales for den pågældende produktgruppe. For jern og stål eksisterer denne produktspecifikke handleling endnu ikke. Der er således på nuværende tidspunkt ingen lovgivningsmæssig minimums- eller maksimumsfrist at anføre for, hvor længe et paspoort for halvfabrikata af stål skal forblive tilgængeligt — det fastslås først, når Europa-Kommissionen offentliggør handlelingen for denne produktgruppe.
Hvad artikel 10 regulerer og ikke regulerer
Artikel 10 vedrører pasportets egen tilgængelighed: det skal forblive tilgængeligt for konsultation, selv om produktet skifter ejer eller ikke længere sælges. Artiklen regulerer ikke opbevaringsperioder, der følger af anden lovgivning, såsom tekniske dossiers under CE-mærkningsregler eller dokumentation, som en producent opbevarer af ansvarshensyn. Disse forpligtelser eksisterer uafhængigt af produktpassporet og ændres ikke af ESPR. Artikel 10 vedrører heller ikke det fysiske produkt eller opbevaringen af selve materialet, kun de digitale data, som er registreret herom. Og artiklen siger intet om, hvem der betaler omkostningerne ved denne tilgængelighed, eller via hvilken teknisk løsning det sker — det er op til markedsaktøren og den part, som hoster pasporet.
Ingen fastsat dato, men en fastslået proces
Der er ingen dato at anføre for, hvornår denne opbevaringsperiode for jern og stål fastslås, fordi den pågældende delegerede handleling endnu ikke er offentliggjort. Hvad der derimod står fast, er den bredere proces, inden for hvilken dette sker: i ESPRs arbejdsplan for perioden 2025-2030 forventes den første delegerede handleling i 2026, med forpligtelser, der træder i kraft nogle måneder senere. Denne arbejdsplan siger noget om det tempo, hvormed Kommissionen behandler produktgrupper, men intet specifikt om varighedskravet for halvfabrikata af stål — det følger først af teksten i handlelingen selv, når den foreligger. Indtil da gælder der for denne produktgruppe ingen lovgivningsmæssig forpligtelse til et digitalt produktpaspoort, og således heller ingen lovgivningsmæssig opbevaringsperiode herfor.
Hvad dette betyder for dem, der allerede arbejder med pasporter
For dem, der allerede arbejder med eller forbereder et produktpaspoort, er det første trin at kontrollere, om der for eget produktsegment allerede er offentliggjort en delegeret handleling — så længe det ikke er tilfældet, står den præcise opbevaringsperiode simpelthen endnu ikke fast, og der er intet specifikt at sige herom. Det andet trin er at holde interne dokumenter i orden uafhængigt af denne usikkerhed: data om jerns og ståls herkomst, sammensætning og behandling forbliver relevante, uanset hvornår den lovgivningsmæssige periode fastslås. Det tredje trin er at se på den praktiske side af hosting: et paspoort skal ligge et sted, og dette valg står uafhængigt af spørgsmålet om, hvor længe loven i sidste ende forpligter. Ferropas hoster pasporter i en periode på ti år som egen serviceaftale — det er en kommerciel tilsagn fra platformen, ikke en opfyldelse af det lovgivningsmæssige krav fra artikel 10. Hvis den delegerede handleling for stål senere foreskriver en længere eller kortere periode, er det en supplerende lovgivningsmæssig forpligtelse, der står uafhængigt af det, som en platform tilbyder som tjeneste.
Grundlaget: artikel 10 og registret i artikel 13
Denne forklaring følger af artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som beskriver kravene til det digitale produktpas, herunder pligten til vedvarende tilgængelighed i en periode, der fastsættes for hver produktgruppe. Desuden er artikel 13 i ESPR relevant, som regulerer registeret over digitale produktpas: dette register gemmer registreringsdata og unikke identifikationskoder, uanset om produktets pas stadig er tilgængeligt gennem de sædvanlige kanaler. Dette register udgør således et supplerende lag ved siden af tilgængelighedspligten i artikel 10, beregnet til at holde data kontrollerbare for tilsyn og verifikation.
Hvis du nu forbereder et produktpas for jern eller stål, kan du med fordel strukturere dine egne kildedata (herkomst, sammensætning, behandlingstrin) nu, uanset den endnu ikke fastlagte lovpligtige opbevaringsperiode, og holde øje med offentliggørelsen af det produktspecifikke delegerede retsakt for at se, hvilken periode der i sidste ende kommer til at stå der.
Hvad dette er baseret på
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 10 (krav til det digitale produktpas)
- Forordning (EU) 2024/1781 (ESPR), artikel 13 (register over digitale produktpasporter)
Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.
Hvad du konkret skal gøre
Når stål eller en halvfabrikat heraf bringes på markedet, ønsker man at vide, hvor længe de tilhørende digitale data skal forblive tilgængelige. Det er ikke blot et IT-spørgsmål ("hvor mange år lejer vi lagerplads"), men også et organisatorisk: nogen må påtage sig ansvaret for, at disse data forbliver tilgængelige, også selv om der internt sker mange ændringer. Artikel 10 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) fastslår kravet om, at produktpasset skal være tilgængeligt, så længe det er relevant for det pågældende produkt — den præcise periode udarbejdes pr. produktkategori i en delegeret handling. For stål og jernhalvfabrikater findes denne handling endnu ikke, hvorfor et konkret antal år ikke kan angives på nuværende tidspunkt.
At varigheden endnu ikke er fastsat, betyder ikke, at der ikke er noget at gøre. Forpligtelsen til på forhånd at fastlægge hvem der er ansvarlig for denne tilgængelighed, og hvordan dette er ordnet, er allerede gældende.
Hvad der forventes af dig
Ordning af tilgængelighed i produktets levetid
Artikel 10 i ESPR knytter bevaringspligten til produktet, ikke til virksomheden. I praksis betyder dette, at en stålhandel eller metalbearbejdningsvirksomhed med ti til hundrede ansatte ikke kan nøjes med "vi hoster passet, så længe vi er kunde hos vores softwareleverandør". Dataene skal forblive tilgængelige for alle, der senere bruger, bearbejder eller demonter produktet — også hvis det er år efter det første salg. For halvfabrikater, som forsvinder igen i andre produkter, kan det være en lang periode. Hvis man outsourcer dette til en hostingleverandør, er det tilrådeligt at få det forpligtet kontraktligt til at være i overensstemmelse med det, som senere kommer til at stå i den delegerede handling, i stedet for at basere det på en fast kontraktperiodelængde, der tilfældigvis er tre eller fem år.
Vedligeholdelse af tilgængelighed via registeret
Artikel 13 i ESPR forpligter til registrering af produktpasset i et centralt register. Dette register indeholder blandt andet en henvisning til, hvor produktpasset faktisk er placeret. For en virksomhed betyder dette, at en registrering ikke er en engangshandling: hvis passet skifter hostingleverandør, skifter format, eller virksomheden selv skifter infrastruktur, skal denne henvisning forblive korrekt, så længe passet skal eksistere. Hvad registeret for digitale produktpasporter præcist registrerer, og hvem der vedligeholder det, er således direkte forbundet med spørgsmålet om, hvor længe alt skal forblive tilgængeligt: et pasport, der teknisk set stadig eksisterer, men hvor registerindgang henviser til en ikke længere eksisterende placering, opfylder faktisk ikke kravet.
Løbende tilgængelighed, også ved virksomhedsændringer
Forpligtelsen ophører ikke ved en fusion, overtagelse, konkurs eller nedlæggelse af den virksomhed, der lod pasporet udarbejde. For en SMV-virksomhed er dette en af de mindre indlysende følger: bevaringspligten er ikke knyttet til virksomhedens fortsatte eksistens, men til det produkt, der stadig er i omløb. Dette rejser straks spørgsmålet hvad der sker med produktpassporteret, når en virksomhed lukker — et spørgsmål, der på grund af denne forpligtelsens karakter ikke er teoretisk, især ikke i en sektor med mange mindre, specialiserede leverandører.
Hvor det går galt i praksis
En første situation: en hostingkontrakt med en IT-leverandør udløber efter et par år, og ingen har på forhånd aftalt, hvad der skal ske med dataene efter kontraktperioden udløber. Pasporet forsvinder faktisk, mens produktet stadig er i brug i mange år.
En anden: ved en overtagelse overføres produktdokumentationen, men ikke adgangen til det underliggende system, hvori produktpassene var lagret. Køberen har stålet, men ikke nøglen til de tilhørende data.
En tredje: en virksomhed registrerer korrekt pasporet ved oprettelse, men glemmer at opdatere registerindgangen, når den senere går over til et andet system for at knytte dataene til sit eget ERP- eller lagersystem. QR-koden på produktet henviser da til en adresse, der ikke længere vedligeholdes aktivt.
En fjerde situation opstår ved batchregistrering: et parti stål, der er registreret som batch, bliver senere opdelt og videresolgt i mindre dele. Hvis det ikke er fastlagt på forhånd, hvordan batchregistrering i forhold til stykregistrering forholder sig til opbevaringspligten pr. delleverance, er det efterfølgende uklart, hvem der er ansvarlig for tilgængeligheden af dataene for hvilken del af partiet.
En femte: en virksomhed antager, at en bevaringsperiode på fem eller ti år (som det er almindeligt i anden lovgivning) også automatisk gælder her, og indretter lagringen efter det. Fordi den faktiske periode for stål stadig skal fastsættes gennem en delegeret retsakt, kan denne antagelse ikke understøttes på nuværende tidspunkt — og den faktiske periode kan være både kortere og længere.
Hvad De kan dokumentere
- En hostingaftale, der ikke slutter ved afslutningen af en kontraktperiode, men eksplicit foreskriver overførsel eller forlængelse, så snart bevaringsperioden fra den delegerede retsakt er kendt.
- En intern anvisning af, hvem der er ansvarlig for at holde registerindførelserne aktuelle, herunder hvad der skal ske ved et systemskifte.
- En procedure for virksomhedsændringer (overtagelse, fusion, nedlukning), hvori det er fastlagt, hvordan adgangen til pasportdata overføres, ikke kun selve dataene.
- Et oversigt over, hvilke identifikationskoder der tilhører hvilken batch eller hvilket produkt, især ved opdeling af partier — dette svarer til måden, hvorpå hvert produkt får en unik identifikationskode .
- En dossier pr. produktkategori med registreringsdatoen, den anvendte hostingpart og eventuelle ændringer deri, så det ved en kontrol på simpel vis kan vises, at tilgængeligheden hele tiden er blevet reguleret.
- En fast kontrol ved hver ændring i datafilen som leveres til paspporten, så det straks er klart, om en ændring i filen også medfører en ændring i opbevaringsperioden.
Så snart den delegerede retsakt for jern og stål fastlægger en konkret bevaringsperiode, udfyldes det her. Indtil da er det især et spørgsmål om at placere ansvaret for tilgængeligheden selv korrekt — denne del af forpligtelsen er nemlig allerede fastlagt.
Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.
Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 2026-08-22. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.