hvordan kombinerer jeg min CBAM-rapportering med produktpasset

Hvad du konkret skal gøre

CBAM og det digitale produktpasport ligner hinanden, fordi de begge spørger om data vedr. oprindelsen og sammensætningen af stål. Men der er tale om to forskellige reguleringer med et andet formål, et andet retligt grundlag og andre data. Hvis man blander dem, risikerer man at gøre dobbeltarbejde eller — værre — at tro, at det ene erstatter det andet.

Hvad der forventes af dig

CBAM-rapportering er en told- og klimapligt, ikke produktoplysning

CBAM, reguleret i Forordning (EU) 2023/956, handler om CO2-udledningen, der frigives under produktionen af jern og stål uden for EU. Rapporteringen er knyttet til importen: den, der importerer stål, rapporterer om de indlejrede emissioner fra den pågældende sending. Det er noget helt tredje end produktpasset, som holder data om et produkt tilgængelig i hele produktets levetid — også år efter salget. For en virksomhed på 10 til 100 medarbejdere, der importerer stål, betyder det i praksis, at der er to separate administrationer ved siden af hinanden: en emissionsadministration til tolden, og en produktadministration til passet.

Produktpasset stiller andre krav til data end CBAM

Produktpasset under ESPR (Forordning (EU) 2024/1781) handler om materialsammensætning, oprindelse, reparations- og genanvendelsesoplysninger — ikke primært om CO2-udledning pr. forsendelse. Artikel 39 i denne forordning beskriver, at test-, målings- og beregningsmetoder for dataene i passet fastsættes via delegerede eller gennemførelseshandlinger, pr. produktgruppe. For stål er det endnu ikke offentliggjort, hvilke metoder det præcist bliver. Det betyder, at en virksomhed ikke blot kan kopiere CBAM-tallene til passet: beregningsmetoden, omfanget og detaljeringsniveauet kan være forskellige, selv hvis det i sidste ende handler om CO2.

Overlappende data kan tjene som byggesten

At de to reguleringer ikke er identiske, betyder ikke, at dataene ikke har noget med hinanden at gøre. Emissionsdata, som allerede er indsamlet til CBAM — om produktionsprocessen, den anvendte energikilde, oprindelseslandet — er ofte de samme underliggende data, som også er relevante for passet. Set fra en praktisk synsvinkel er det fornuftigt at anmode om disse data én gang hos kilden (producenten) og at fastlægge dem på en måde, der kan genbruges til begge formål, i stedet for at anmode om dem to gange separat.

Ansvaret påhviler ikke automatisk samme part

Ved CBAM er den indgiver ved import ansvarlig for rapporteringen. Ved produktpasset påhviler ansvaret i første omgang producenten, og ved import fra uden for EU skifter en del af det ansvar til importøren. Hvem det præcist er i en given situation, er beskrevet på siden om hvem der er ansvarlig for stål-produktpasset. Det er ikke automatisk samme afdeling eller person, som varetager CBAM-rapporteringen — hos mellemstore virksomheder befinder CBAM sig ofte i økonomi eller toldforhold, og produktpasset i kvalitet eller indkøb. Uden koordinering mellem disse afdelinger er der risiko for, at ingen har det samlede billede.

Hvor det går galt i praksis

En importør tror, at den CBAM-rapportering, som allerede indsendes ved tolden, også er tilstrækkelig som grundlag for produktpasset, og udsætter derfor oprettelsen af et separat pasportspor. Når forpligtelsen for stål træder i kraft, er der så ikke længere tid til at anmode fabrikanten om data.

En virksomhed beder den udenlandske fabrikant om "CBAM-dataene" og modtager et emissionstal pr. ton stål, uden underliggende oplysninger om sammensætning, produktionsproces eller oprindelsesland — data, som er nødvendige for passet, men som ikke fremgår af selve CBAM-rapporteringen.

To afdelinger inden for samme virksomhed anmoder uafhængigt af hinanden om de samme slags data fra samme leverandør, hvilket fører til forvirring om, hvilke tal der er de "officielle", når producenten på to tidspunkter giver lidt forskellige tal.

En handelsmand, der ikke selv importerer, men videresælger stål, der allerede er kommet ind i EU med CBAM-data, går fejlagtigt ud fra, at disse data også opfylder egne passportkrav. Hvilke krav der præcist gælder for en mellemmand, er beskrevet på siden om forpligtelser for en distributor eller handler af stål.

En virksomhed går ud fra, at fordi CBAM-forordningen allerede har været gældende længere og er godt indrettet, er produktpasset et spørgsmål om "blot at sætte det samme ved" — og undervurderer dermed den tid, der er nødvendig for at indsamle nye data hos producenten, især når denne er placeret uden for Den Europæiske Union.

Hvad De kan dokumentere

• En oversigt over, hvilke data der allerede indsamles til CBAM-rapportering, og hvilke af disse muligvis kan genbruges til produktpasset.
• En intern aftale om, hvilken afdeling eller funktion der er ansvarlig for CBAM-rapportering, og hvilken der er ansvarlig for produktpasset, inklusiv et fastsat kontaktpunkt mellem de to.
• En mappe pr. producent eller leverandør med de data, der er modtaget til CBAM, opbevaret adskilt fra de data, der er specifikt anmodet om til passet.
• En fastlagt aftale med producenten om beregningsmetoden, der er brugt til eventuelle emissionsdata, således at det senere kan spores, om denne metode stemmer overens med det, som artikel 39 i ESPR for stål vil foreskrives, når det bliver kendt.
• En notering af datoen for modtagelse af data og fra hvem, således at ved et senere spørgsmål om rigtigheden af tal er det klart, hvor dataene stammer fra — relevant for dem, der stiller spørgsmålet hvem der er ansvarlig, hvis der er forkerte data i produktpasset.

Så snart den delegerede handling for stål under ESPR er offentliggjort, og beregningsmetoderne for emissions- og materialdata er fastlagt, vil der her blive tilføjet, hvordan CBAM-data og pasportdata præcis forholder sig til hinanden.