skal jeg registrere, hvor jernmalmen kommer fra i passet

Endnu ikke fastlagt i ESPR-teksten selv

Om jernmalmsherkomsten skal indgå i stålets digitale produktpas, er ikke direkte angivet i ESPR. Forordningen (EU 2024/1781) fastlægger i artikler 5 til 7, at der skal etableres produktgrupper med egne krav, og hvilke oplysninger et digitalt produktpas mindst kan indeholde ifølge artikel 10 — såsom bæredygtighed, materialers herkomst, recyclingindhold og CO2-fodaftryk som kategorier. Men hvilke oplysninger der præcist bliver obligatoriske for jern og stål, herunder om det går ned til malmsniveau, udfyldes først i den delegerede retsakt, der bliver specifik for denne produktgruppe. Den findes endnu ikke.

Det vedrører hele kæden, ikke kun minen

Dette spørgsmål vedrører ikke kun den, der selv udvinder eller importerer malm. En stålhandel eller metalbearbejder, som køber halvfabrikata og sælger dem videre, får det samme spørgsmål at håndtere, så snart passet bliver obligatorisk, fordi herkomstoplysningerne derefter skal være dokumenteret et eller andet sted i kæden og videregives — ikke nødvendigvis indsamlet af hver enkelt aktør selv, men tilgængelige for det pas, som hører til produktet. Den skelnen, som sandsynligvis kommer til at gælde (og som allerede nu ses i, hvordan andre metaloplysninger etableres), er mellem »hvor kommer jernmalmen fra« og »hvad er skrotandelen i forhold til primært materiale i smelten«. Det sidste er et separat spørgsmål med egen tilgang, beskrevet under hvordan du dokumenterer skrotandelen i smelten. Malmens herkomst handler om kilden til det primære materiale; skrotandelen handler om sammensætningen af smelten. Begge dele kan blive en del af passet hver for sig, eller ingen af dem — det er netop det, der ikke er fastlagt endnu.

Dette spørgsmål vedrører heller ikke CBAM. Carbon Border Adjustment Mechanism registrerer emissioner ved import af stål og jern fra lande uden for EU, og det er et andet instrument med anden rapporteringspligt. Hvad CBAM betyder for import af stål, er beskrevet på siden om CBAM og stål; dem, der allerede har med det at gøre, støder i øvrigt også på et tilsvarende spørgsmål — nemlig om og hvordan oprindelsen af råmaterialet skal påvises. Denne erfaring bliver relevant senere, men selve forpligtelsen kommer fra en anden retsgrundlag.

Fastslået: endnu ingen delegeret retsakt for stål

Datoen for, hvornår dette bliver klart, er ikke fastlagt endnu. Ifølge ESPR-arbejdsplanen 2025-2030 forventes den første delegerede retsakt for prioriterede produktgrupper i 2026, med forpligtelser, der først gælder atten måneder senere. Jern og stål er nævnt som en af de produktgrupper, som gennemgår denne proces, men den tekst, som præcist angiver, hvilke oplysninger der skal være i passet — og om malmens herkomst er en af dem — findes endnu ikke. Indtil den delegerede retsakt publiceres, gælder der for dette specifikke spørgsmål ingen forpligtelse fra ESPR. Så snart den delegerede retsakt for jern og stål offentliggøres, opdateres denne side med datoen og indholdet af denne forpligtelse.

Hvad man kan gøre, mens reglerne endnu ikke er fastlagt

At vente på, at den delegerede retsakt kommer, er en valid mulighed, men den, der allerede nu køber eller sælger malm videre, kan gøre forberedende arbejde i mellemtiden. Det starter med at kontrollere, hvilke herkomstoplysninger, der allerede er tilgængelige hos ens egen leverandør eller importør — ofte er dette allerede noteret på indkøbsdokumenter eller i kvalitetscertifikater, selv om der endnu ikke er retlig pligt til at dokumentere det særskilt. Et næste trin er at se på, hvilken dokumentation der allerede findes omkring produktet, såsom inspektionscertifikatet 3.1; hvordan dette certifikat forholder sig til det fremtidige produktpas, er beskrevet på siden om inspektionscertifikatet og passet, og denne sammenligning viser hvilke data, der allerede er fastlagt et sted, og hvilke der stadig mangler. Et tredje trin, for dem der er bekymrede for konkurrencefølsom information som en specifik malmkilde eller leverandør, er at kontrollere, hvad der alligevel skal være offentligt tilgængeligt, når et paspoort bliver obligatorisk — det er udarbejdet på siden om virksomhedsfølsom information. Hvis man gennemgår disse tre trin, er man godt forberedt, når den delegerede handling offentliggøres, uden at man skal fastlægge noget nu, som måske ikke er nødvendigt senere.

Grundlag: artikler 5-7 og artikel 10 i ESPR

Grundlaget for dette svar ligger i artiklerne 5 til og med 7 i ESPR (Forordning (EU) 2024/1781), som giver bemyndigelse til at fastlægge, hvilke miljødesignkrav og informationskrav der gælder for hver produktgruppe — via en delegeret handling. Artikel 10 i samme forordning giver de generelle rammer for, hvad et digitalt produktpaspoort kan indeholde, herunder materialernes oprindelse som en mulig kategori, men denne artikel foretager selv ikke noget produktgruppespecifikt valg. Det valg — eller hvorvidt malmets oprindelse for jern og stål bliver obligatorisk — falder ind under den delegerede handling, der endnu ikke er offentliggjort.

Hvis man på nuværende tidspunkt ønsker at vide, hvilke data der med tilstrækkelig sikkerhed vil komme tilbage i stålens fremtidige paspoort, finder man et oversigt på siden om data i stålens produktpaspoort; den side opdateres, så snart den delegerede handling for denne produktgruppe offentliggøres, og det er også det tidspunkt, hvor dette specifikke spørgsmål om malmets oprindelse får et definitivt svar.

Hvad dette er baseret på

Forordningen selv er tilgængelig på EUR-Lex. Vi refererer til hver påstand; du behøver ikke stole på os.

Hvad du konkret skal gøre

Hvad der forventes af dig

ESPR nævner selv i artiklerne 5 til og med 7 en række kategorier, som produktkravene kan baseres på, såsom bæredygtighed, genbrug, genanvendelighed og CO2-fodaftryk. Opstamning af råstoffer nævnes dér som et muligt opmærksomhedspunkt ved præstations- og informationskravene, men hvilke data, der konkret bliver obligatoriske for stål, er først fastlagt, når den delegerede handling for denne produktgruppe offentliggøres. Hvad det betyder i praksis, er, at en virksomhed med 10 til 100 ansatte endnu ikke med sikkerhed kan vide, om "hvor kommer dette jernmalm fra" senere bliver et obligatorisk felt i passet.

Produktspecifik udarbejdelse via en delegeret handling

Artikel 10 i ESPR beskriver, hvad et digitalt produktpaspoort i generel forstand skal kunne: det skal gøre data tilgængelige på en standardiseret måde, knyttet til en unik identifikation af produktet. Hvilke data det præcis er for jern og stål, udfyldes for hver produktgruppe. For en handelsvirksomhed eller forarbejder betyder det, at spørgsmålet om malmets oprindelse først kan besvares, når det bliver kendt, hvad denne produktgruppespecifikke handling foreskriver for stål. På hvilke data kommer der i stålens produktpaspoort? findes et oversigt over, hvad der hidtil vides om det forventede indhold.

Skelnen mellem malmets oprindelse og skrotets oprindelse

I debatten omkring stål og circularitet skelnes der ofte mellem primær råvare (malmene) og sekundær råvare (skrot). For skrotets andel i en smeltebatch findes der allerede mere praktisk erfaring med registrering, fordi det vedrører CO2-beregningen af et produkt. En virksomhed, der nu overvejer herkomstregistrering, kan lettere tilslutte sig den måde, hvorpå hvordan fastlægger jeg andelen af skrot i smelten? det beskrives, selvom det er en anden oplysning end malmets oprindelse.

Oprindelse som del af en bredere CO2- eller kjedekrav

Selv hvis malmets oprindelse ikke kommer tilbage som et separat, obligatorisk felt, kan den information blive relevant som dokumentation for et andet krav, såsom CO2-udslippet pr. ton stål. En producent, der demonstrerer, hvilken udslipning der hænger ved en bestemt stålparti, skal typisk sige noget om de anvendte råstoffer og processen. Den proces beskrives på hvordan dokumenterer jeg CO2-udslippet pr. ton stål?. For en mellemstor virksomhed betyder det praktisk talt, at data om oprindelsen ofte allerede bliver registreret et sted i kæden, selv uden at loven på nuværende tidspunkt stiller et udtrykkelig, selvstændigt krav om det.

Hvor det går galt i praksis

En første hyppigt forekommende situation: en indkøber anmoder leverandøren om en erklæring om malmerets oprindelse, selv om der endnu ikke findes en fastsat form eller et krav herom. Der opstår da et dokument, som er velmenende, men ikke svarer til, hvad passet senere faktisk vil kræve.

En anden situation: virksomheder forveksler oprindelsen af malmen med oprindelsen af halvfabrikatet selv (det land, hvor bearbejdningen har fundet sted). Det er to forskellige oplysninger med andre konsekvenser — det andet berører f.eks. CBAM-krav ved import, som beskrevet på hvad betyder CBAM for staalimport?, mens malmerets oprindelse er en anden oplysning, der ikke automatisk falder sammen med det.

En tredje situation opstår, når en producent betragter data om malmerets oprindelse som forretningsfølsomt og ikke ønsker at dele det med handelspartneren, som sammensætter passet. Det berører et bredere spørgsmål, som ligger uden for ESPR-tidsplanen, nemlig hvilke oplysninger, der i det hele taget skal offentliggøres, og hvilke der ikke skal; denne afvejning er beskrevet på skal jeg offentliggøre forretningsfølsomme oplysninger om mit stål?.

En fjerde situation: en forarbejder går fejltagligt ud fra, at fordi normen og ståltypen allerede er fastlagt, er oprindelsen af råmaterialet dermed også implicit ordnet. Normfastlæggelse og oprindelsefastlæggelse er to separate emner, selv om de nogle gange bringes sammen i ét certifikat.

En femte, mere subtil situation: en virksomhed registrerer oplysninger om oprindelsen nu allerede i en form, der ikke stemmer overens med den standardiserede, digitale struktur, som artikel 10 i ESPR kræver for passet, hvorfor disse oplysninger senere skal behandles på ny.

Hvad De kan dokumentere

Korrespondance med producenten eller importøren, hvori der anmodes om oplysninger om oprindelsen af anvendte råmaterialer, selv uden at der på nuværende tidspunkt findes en fast form herfor.
Interne notater om, hvilke leverandører, der allerede standardmæssigt leverer data om oprindelsen, og hvilke der ikke gør, således at dette bliver tydeligt, når den produktspecifik forordning offentliggøres.
Dokumentation, der allerede opbevares med henblik på skrotandelen i smelten, fordi sådan registrering efter sin struktur ofte kan genbruges til andre kedeoplysninger.
Dokumentation, der bruges til CO2-påstande pr. ton stål, for så vidt disse allerede indeholder oplysninger om råmaterialeOriginalen.
Det eksisterende inspektionscertifikat 3.1, hvori der undertiden allerede står noget om materialets oprindelse; hvordan dette certifikat forholder sig til det kommende pas, er beskrevet på hvordan forholder inspektionscertifikat 3.1 sig til produktpassportet?.
En oversigt over, hvem inden for egen organisation eller kæde, der skulle have adgang til data om oprindelsen, når det bliver obligatorisk; se også hvem må se hvilke oplysninger fra produktpasset?.

Når den delegerede forordning for jern og stål er offentliggjort, bliver der her tilføjet eller, hvis ja, hvordan oprindelsen af malm skal optages som separate oplysninger i passet.

Dette er ikke juridisk rådgivning. Denne side giver generel information om den regulering, som denne platform handler om. Vi kender din situation ikke. Ved tvivl om dit eget tilfælde konsulterer du en advokat eller den relevante tilsynsmyndighed.

Skrevet med AI på baggrund af kilderne ovenfor, kontrolleret af et menneske den 5. september 2026. Passer der noget ikke? Giv os besked — rettelser får prioritet.